Af: Dorte Alsing Øtoft, 2016

Schweiss er en af flere typer sportræning, som man kan dyrke med sin hund.

“Schweiss” er tysk for vildtblod. Det er også dansk jægersprog for det samme. En schweisshund er en hund, der er trænet i at opspore såret hjortevildt. I Danmark har der siden 1974, eksisteret et register over sådanne hunde og deres førere. Hvis hjortevildt anskydes eller påkøres, skal jægeren eller bilisten tilkalde en registreret schweisshundefører.

Nedenstående vil ikke omhandle eftersøgningsarbejdet men sportræningen frem mod en eventuel prøve. Eftersøgningsarbejdet og sporprøverne er to usammenlignelige ting. Det ene kan alle lave med deres hund og deltage i (sporprøverne), det andet er kun for specialisterne, dem som ikke bare har en god sporhund, men som også er specialister i hjortevildets adfærd, aflæsning af anskudssted, dygtige jægere osv.

Schweiss/vildtspor/spor er en trænings- og prøveform for alle og det favner bredt og giver mange skønne oplevelser i naturen med din hund. Sportræning er træning, der falder i stort set alle hundes smag uanset race, alder og størrelse. Hunden får nemlig brugt dens ultimative sans, nemlig lugtesansen. Sportræning er en god mentaltræning for hunden og de fleste vil efter træning eller prøve opleve at have en træt og veltilpas hund. Spor er ideelt til at aktivere en hund som f.eks. har en muskel- eller seneskade, da hunden jo helst skal gå langsomt med snuden i sporet, så risikoen for overtræning er minimal.

Sporarbejdet er den sundeste motion du kan tilbyde din hund/hvalp, da det ikke belaster knoglerne, men træner koncentration, udholdenhed og vedholdenhed. Det er noget alle hunde har gavn af, specielt jagthunde som f.eks. Ridgebacken. Alt nyt skal naturligvis læres, men de fleste hunde kan lære at gå spor.

Alt hvad du behøver for at komme igang med at gå spor, er et bredt halsbånd eller en sele, en 10-12 meter lang line, blod fra okse eller vildt, en sprøjteflaske med et lille hul, super gode godbidder til belønning og en form for markering til sporet (kridt, sporpinde, klemmer, plastikstrimler mm.), hvis du har svært ved at huske præcis hvor sporet er lagt. Når du så er kommet godt i gang med sportræningen vil du opdage at udstyret nærmest kan blive en “religion” – skal hund have sele eller halsbånd på? skal det være læder- eller biotaneline? skal sporet lægges med færtsko? osv.

Find et skov/kratareal, hvor der ikke færdes alt for mange mennesker. Læg gerne sporet en kølig, fugtig morgen, da færden så er størst. Læg sporet i medvind og marker det tydeligt, så du altid kan se om hunden er på sporet. Lær at tyde din hunds kropssprog, når den går på afledningsfært.

Der kan trænes schweiss på mange forskellige måder, og det kan udlægges som spor med dråbe, slæbe eller færtsko. Herunder er “dråbesporet” beskrevet, da det er den udlægning som kræver færrest remedier.

I praksis – Hvordan foregår det?

Find et startsted, hvor du sparker jorden til side så startstedet er tydeligt markeret. Husk at afmærke med en klemme. På selve anskudsstedet(starten af sporet), drypper du rigeligt blod (10-20 dråber). Dette skal symbolisere “skudstedet”. Dryp også rigeligt blod den første meter, i den retning hvor sporet går. Nu tager du flasken i venstre hånd, og drypper en lille smule blod ud hver gang du sætter venstre fod i jorden, altså for hver ca. 1 meter. HUSK at markere sporet i træerne/buskene /skovbunden. Hvis du samtidig tæller antal gange du sætter venstre fod i jorden, ved du nogenlunde hvor mange meter sporet er. De første gange, skal du ikke lave knæk på sporet, men lade det gå nogenlunde lige ud.

Når du har gået ca. 100 meter, drypper du igen rigeligt schweiss, og lægger “dyret” for enden. Gå tilbage i en lang bue udenom sporet, så du ikke kommer til at træde i sporet. Vent cirka 40 minutter, inden du sætter din hund på sporet. Når din hund er sikker på sporet der har ligget i 40 minutter øges liggetiden langsomt.

Der skal bruges max. 1,5 dl. blod til et 100 meter spor. Ved en 400 meter sporprøve bliver der ved dråbeudlæg brugt 1/4 L. Du hjælper IKKE hunden ved at bruge for meget – sværhedsgraden ligger i hvor længe sporet har hvilet – ikke i hvor meget schweiss der er. Blodet må ikke dryppes for tæt og for meget – hver eneste dråbe skal opsøges.

Har du et eget terræn kan du være glad, men hvis ikke du er så begunstiget, kan du enten rette en forespørgsel til private eller offentlige lodsejere i dit nærområde. På Naturstyrelsens hjemmeside kan du eksempelvis ansøge om tilladelse til at træne din hund på nogle af statens arealer.

Det kan være en stor fordel, hvis du ikke har trænet schweiss før at finde ligesindede, træn sammen og lad også andre lægge spor for dig. Meld dig ind i relevante foreninger (schweisshundeforeningen), og deltag i prøver og kurser. Læs, lyt, se, spørg, improviser og lær, men sørg for at din hund hele tiden har det sjovt og kan følge med. Det kan anbefales at læse Anne Egedes bog “Solskin på sporet”, melde dig på et sportræningshold, hvis du gerne vil igang med schweiss træningen eller tjekke diverse schweiss-grupper ud på Facebook, f.eks. “Schweiss-sporet”.

På Dansk Kennelklubs side under “aktiviteter og jagthunde”, kan du finde schweissprøvereglerne, hvis lysten til at få afprøvet sin hund, ved en prøve, skulle dukke op.