Før du køber hvalp

At købe hund er en tillidssag mellem køber og opdrætter og kan ikke ligestilles med at køb af et køleskab eller en ny bil – selvom købeloven også gælder her!

Det kan være svært at skelne mellem opdrætterne og svært at validere deres udsagn – bed om fakta, f.eks. mentalbeskrivelse, udstillingsresultater, statistik, HD-data også for hanhunden og tævens forældre. ISÆR hvis opdrætterens udsagn tydeligt går imod almen praksis blandt de andre opdrættere.

Derfor er det vigtigt, at den kommende hvalpe-ejer ser sig godt om først. Hos opdrætteren skal man føle sig velkommen. Man må ikke føle, at der er købetvang, fordi man kommer på besøg for at hilse på hundene og danne sig et indtryk af forholdene. Og man skal se sig for og spørge løs. Mange mennesker bryder sig ikke om at spørge for meget, og er måske bange for at stille dumme spørgsmål. Men det er aldrig dumt at spørge, når der er noget, man gerne vil vide. Derimod er det dumt ikke at spørge, for opdrætterens måde at svare på kan være meget oplysende.

Man kan godt danne sig et indtryk af, om det er reel information, man bliver præsenteret for – eller om der måske snarere er tale om en regulær salgsoffensiv og forherligelse af egne hunde.

“Kemien” skal være i orden og der skal være mulighed for at henvende sig senere, hvis man har spørgsmål eller problemer.

Alle Ridgeback-opdrættere skal for at komme på Rhodesian Ridgeback Klubbens hvalpeliste skrive under på Etiske regler vedrørende opdræt og avl for Rhodesian Ridgeback Klubbens medlemmer og er forpligtigede til at følge disse, og selvfølgelig også DKK’s etiske regler og generelle stambogsføringsregler.

Der kræves bl.a.

• at hvalpen har DKK stambog
• at hvalpen er tatoveret/chip’et
• at hvalpen har en Sinus attest (ellers kan den ikke få stambog)
• at hvalpen har en sundhedsattest fra dyrlæge
• at hvalpen skal være ormebehandlet
• at hvalpen er opvokset i hjemmet med masser af menneskekontakt og ikke i en hundegård
• at opdrætteren skal give råd og vejledning i hele hvalpens levetid

Alle Ridgeback-opdrættere, kennelnavn eller ej, som henvises via Rhodesian Ridgeback Klubbens hvalpeliste skal have deres hunde som familiehunde, og hvalpene bliver opfostret sammen med familien, som familiehunde. Alt hvad kennelnavnet betyder, er rent registreringsmæssigt: Opdrætteren må bruge et bestemt navn som præfiks til alle hvalpe som han/hun opdrætter. Et kennelnavn (et kennelmærke som det kaldes) har tidligere kunne købes hos DKK for et mindre beløb. Tidligere krævede det intet bevis for at ens hunde er sunde, at man har den mindste smule forstand på at opdrætte, eller at man kender blot de mest basale regler om genetik. Der er fra 2010 kommet nye regler på området, hvor det kræves at opdrætter har fuldført Den lovpligtige hundeholderuddannelse v/Dansk Kennel Klub ligesom Opdrætteruddannelsen er obligatorisk.

Et kennelnavn betyder heller ikke, at det er en stor kennel med mange hunde i løbegårde.

Gode råd til dig, der har gjort dig klart, hvor megen af din tid din nye kammerat vil beslaglægge.

1. Vælg din opdrætter med omhu. Din opdrætter vil du med tiden komme til at snakke meget med, om hvordan din hund bedst får et godt liv. Derfor er det meget vigtigt at du føler dig tryg og velkommen, når du henvender dig, og at du føler du vil kunne snakke med opdrætteren igen og igen.
2. Læg vægt på, at de omgivelser din hund er vokset op i, svarer til den måde du ønsker, din hund skal leve på de næste 12-13 år. En hvalp der er kendt med indretningen af et hus vil være meget nem at gøre renlig og nem at lære at opføre sig pænt inden døre. En sådan hvalp vil heller ikke være bange for de almindelige aktiviteter i et hjem samt lyde fra fjernsyn, radio, støvsuger og vaskemaskine. Den har lært at de ikke er ’farlige’.
3. Det anbefales at besøge flere opdrættere – derefter kan man som hvalpekøber tage stilling til, hvor man føler, det er bedst at købe hund. Du kan sagtens være åben overfor opdrætteren om at du har været andre steder. De fleste opdrættere er gode venner og vil alligevel finde ud af det. Hvis man som hvalpekøber vælger at ’redde’ en hundehvalp fra et forfærdeligt sted, vil det have den modsatte virkning af ens hensigt – man støtter den ’dårlige’ opdrætter ved at købe hvalp her og giver derved den ’dårlige’ opdrætter mod på at avle endnu et kuld.
4. Fortæl opdrætteren så meget som muligt om, hvordan du forestiller dig et liv med hund. Hvor skal hvalpen sove, er der børn i familien, hvor gamle er de. Hvilken beskæftigelse planlægger du for din hund, træning, udstilling osv. osv. Vær ærlig. På den måde vil du og opdrætteren bedst kunne vælge den hund der passer til netop din familie.
5. Hvis du synes, din opdrætter stiller mange nærgående spørgsmål, skyldes det at han/hun ønsker at hvalpen kommer til et hjem, hvor den vil kunne få et spændende, langt og godt liv.
6. Rhodesian Ridgeback Klubben opfordrer til, at man kun køber og sælger Ridgeback med en skriftlig købsaftale, gerne DKK’s købsaftale, som findes andetsteds på denne hjemmeside. På denne måde ved begge parter, hvilke aftaler der er indgået omkring køb af hvalp. Din opdrætter vil have mange gode råd til dig om, hvordan hvalpen skal fodres, passes og opdrages. Du skal ikke tøve med at ringe til opdrætteren for at søge råd. De fleste opdrættere vil meget gerne følge deres hvalpe i mange år, både af hensyn til hvalpen og for at følge, hvordan dens forældre giver deres gode egenskaber videre.
7. Din opdrætter kan melde dig ind i Rhodesian Ridgeback Klubben til reduceret pris for det første år. Hvis du er interesseret i dette, så husk at sige det til din opdrætter.

Og så er der kun tilbage at ønske held og lykke med din nye hund!

Der findes mange fordomme for og imod hunde med stambog, men uden udelukkes hund og ejer for goder og glæder. Ridgeback avlen i Danmark er kernesund, og der opdrættes på et højt etisk niveau, hvor temperament, sundhed og bygning vægtes særdeles højt. Dette dokumenteres blandt andet med en DKK-stamtavle, og yderligere ved opdrætter følger RRK’s etiske regler for opdræt. Stamtavlen sikrer gennemsigthed og RRK sikre de optimale forhold, bla ved

1. forældre holdes som familiehunde og er avlsgodkendte
2. forældre har ikke hofte- eller albueledsdysplasi
3. en RRK-specialist tjekker hvalpene for bla den arvelige sygdom Dermoid Sinus
4. du beskyttes af DKK’s købsaftale og købeloven

Du kan læse mere om Etiske regler for opdræt  her.

Ved køb fra udlandet, er det vigtigt, at kennelen er FCI registreret. Med en FCI registrering kan du får overført hvalpens stambogen. Dog skal du selv følge op på etik og sundhed.

RRK anerkender kun Rhodesian Ridgeback’s med DKK-stambog og udenlandsk FCI, og som medlem af klubben, vil du nyde fordele af rådgivning, og deltagelse i klubbens forskellige aktiviteter.

Du er altid velkommen til at kontakte klubbens Avls- og sundhedsudvalg for gode råd.

Kilde: Dansk Kennel Klub

Hvis ikke opdrætters og købers gode viljer kan løse en uenighed i mindelighed, træde købelovens regler til.

Købeloven gælder altid

I og med man indgår en handel – også hvis den kun er indgået mundtligt – træder købeloven i kraft. Opdrætter og køber kan herudover lave specielle aftaler for netop deres hvalpehandel.

Også når der ikke laves specielle aftaler – mundtligt eller skriftlig – har både opdrætter og køber rettigheder og pligter. Hvis intet særligt er aftalt, følger man blot de almindelige regler i købeloven. Købeloven har en almindelig reklamationsfrist på 2 år (“garantiperiode”).

Aftalen er bindende

Hvis der laves en købsaftale, er den selvfølgelig bindende. Begge parter bør derfor være helt enige om, hvad der er aftalt. Der findes ikke nogen almidelig returret i Danmark.

Man kan stort set aldrig fortryde en aftale efterfølgende – hverken med hensyn til selve aftalen eller med hensyn til enkelte vilkår i denne. Lever hvalpen op til det, der er aftalt eller forudsat, kan man ikke efterfølgende fortryde købet.

DKK anbefaler, at man handler én gang for alle. Dvs. at man ikke lader spørgsmål om fremtiden stå ubesvarede hen. Opdrættere har f.eks. indimellem et ønske om en gang i fremtiden at kunne trække et kuld hvalpe på en tæve. I så fald bør man, allerede når tævehvalpen nu sælges, have aftalt, hvordan, hvornår, hos hvem osv. dette skal foregå.

Fejl og mangler

Ikke enhver fejl ved hunden er en mangel. Det kan være afgørende, om hunden er købt som familiehund eller til bestemte formål for øje, f.eks. jagt. Opdrætter er også ansvarlig for skjulte fejl, men til gengæld ikke for fejl, som køber kendte ved købet.

Hvad er en mangel

Ikke enhver fejl ved hunden er en mangel. Nogle fejl er mangler hos enhver type hund, nogle er det kun, hvis det er aftalt, at hunden skal bruges til bestemte formål. F.eks. er skønhedsfejl (tandmangel, fejlfarvning m.v.) normalt ikke en mangel ved en familiehund, mens disse fejl er mangler ved en udstillingshund. Derimod er det altid en mangel, hvis hunden har fejl, som generer eller måske ligefrem invaliderer den.

Hundens brug

En aftale om en bestemt brug af hunden kan være af betydning for, om en fejl ved hunden er en mangel. Opdrætter og køber bør derfor også få klarlagt, hvad køber vil bruge hunden til. Og hvis man som køber har et særligt formål med hunden, f.eks. udstilling, jagt eller brugshundearbejde, skal dette præciseres i aftalen.

Som opdrætter skal man på samme måde være klar over konsekvenserne af, at hvalpen sælges med et særligt formål for øje. Det er altid en god idé ikke at love for meget om hvalpen.

Manglen skal kunne føres tilbage til opdrætteren

En mangel skal kunne føres tilbage til opdrætteren, som regel enten som noget arveligt eller noget medfødt. Opdrætteren er ansvarlig, selv om han eller hun ikke kendte til manglen på købstidspunktet (skjulte fejl). På den anden side må køber selv bære ansvaret, hvis fejlen skyldes købers egne forhold, f.eks. forkert fodring, for sen eller utilstrækkelig dyrlægebehandling el.lign.

Oplysnings- og undersøgelsespligt

En opdrætter skal gøre køber  opmærksom på væsentligere fejl, som er konstateret hos hvalpen. Gør opdrætter dette, kan køber til gengæld ikke efterfølgende rejse krav mod opdrætter. Køber har jo netop kendt fejlen ved købet.

Ligeledes skal køber udvise påpasselighed ved købet. De fejl, som er åbenlyse hos hvalpen – og som dermed bør kunne ses af enhver fornuftig køber – kan køber ikke efterfølgende klage over.

Hvis hunden har en mangel

Hvis det viser sig, at hunden har en mangel, har køber krav på et nedslag i prisen, eller – hvis mangel er alvorlig – alle pengene retur, mod at hunden leveres tilbage til opdrætter (ophævelse af handlen).

Prisnedslaget ligger normalt mellem en tredjedel og halvdelen af prisen, afhængigt af hvor alvorlig manglen er. Hvis manglen er så alvorlig, at hunden ikke kan leve et rimeligt liv eller slet ikke kan bruges til det formål, der er aftalt (f.eks. jagt eller avl), kan køber normalt ophæve handlen.

Garanti og ansvarsfraskrivelse

Opdrætter og køber kan aftale, at bestemte typer af fejl skal vurderes på en bestemt måde, ved at opdrætter giver en særlig garanti eller modsat fraskriver sig ansvaret for bestemte fejl.

Ved forbrugerkøb kan opdrætter dog ikke give køber en dårligere retsstilling end købeloven foreskriver. Generelle ansvarsfraskrivelser er ugyldige.

En garanti giver mere, end købeloven bestemmer, f.eks. en forsikring mod fejl, som ellers ikke er mangler (f.eks. skønhedsfejl hos en familiehund). En ansvarsfraskrivelse giver mindre, f.eks. at opdrætteren ikke giver mere end en tredjedel nedslag i prisen ved mangler, uanset hvilke mangler der er tale om.

Opdrætter og køber skal selvfølgelig sikre sig, at man er enige om indholdet af en garanti eller en ansvarsfraskrivelse, og disse forhold skal skrives ind i købsaftalen.

Reklamation

Køber skal reklamere hurtigt over eventuelle mangler og under alle omstændigheder senest 2 år efter handlen. Dette gælder selvfølgelig ikke, hvis der er givet garantier på mere end 2 år.