Blixen – En Skøn Rhodesian Ridgeback Tæve Søger Sin Egen Familie
Blixen er en 1,5 år gammel Rhodesian Ridgeback-tæve, der nu er på udkig efter sin helt egen familie. Hun har i en periode boet hos sin opdrætter, da hendes tidligere familie desværre ikke længere havde overskud til at give hende den opmærksomhed, hun fortjener.
Blixen er en sund og rask intakt tæve med alle vaccinationer, inklusive rabies, på plads. Selvfølgelig med DKK stamtavle, og hun er udstillet og har modtaget fine bedømmelser fra dommerne.
Hun elsker eventyr! Blixen nyder at være med i bilen, deltage i hundetræning, tage på hotelophold og ture i hundeskoven. Samtidig trives hun så fint med at være alene hjemme. Hun er social og imødekommende overfor gæster, børn, andre hunde, heste og katte.
Blixen er en aktiv og intelligent hund, der vil trives bedst hos en familie, som forstår hendes behov og kan give hende en kærlig, men konskevent retning. Hun ligger højt i hierarkiet i sit nuværende hjem, og dette er årsagen til, at hun ikke fungerer optimalt med sin 6-årige mor, som også bor hos opdrætteren sammen med flere andre hunde.
Hvem søger vi? Vi drømmer om at finde en aktiv familie, som har lyst til at samarbejde med Blixens opdrætter i Nordjylland. Det ville være ideelt, hvis I har en ældre, rolig og neutraliseret hanhund, men det vigtigste er, at I har overskud i hverdagen til at give Blixen den opmærksomhed, hun fortjener.
Hvis I er på udkig efter en fantastisk Rhodesian Ridgeback-tæve, der er klar til nye eventyr, så er Blixen måske det perfekte match for jer?
For henvendelser ang Blixen, kontakt gerne vore omplaceringsanviser:
Margit L. Sand Nielsen
30382265
omplacering@ridgebackklub.dk