Fodring

Store, hurtigt voksende racer som Rhodesian Ridgebacken kræver foder af høj kvalitetet. Forkert fodring kan give problemer i væksten og give varige skader.

Der findes mange forskellige gode fodermærker og flere har også stor succes med BARF – fodring med råt knogler, grøntsager, kallun m. m.

En Ridgeback vokser med en foruroligende hastighed. Din nuttede lille 6-8 kgs otte-ugers hvalp, vokser med ca. 1 kg om ugen de næste mange måneder.

En hund/ulv i naturen bruger utroligt megen af sin tid på at skaffe føde og tre hurtigt slugte måltider om dagen dækker IKKE det behov. Prøv derfor at give i hvert fald halvdelen af foderet som en “opgave”: Gem det (let i begyndelsen, sværere senere hen) rundt om i køkkenet/senere haven, put det i en stor sodavandsflaske, hvor hvalpen skal få det ud fra, prøv en Buster cube (legetøj, kan købes i alle dyrehandler), gem det under en skål.

En sådan madsøgning er en herlig udmattende næseleg for hvalpen og kan efter en tid beskæftige den i mange timer.

Efter et stort måltid skal hvalpen/hunden have ro. Kraftig motion trækker blodet væk fra fordøjelsesprocessen så maden ligger som en død klump i maven, og det kan i sjældne tilfælde føre til mavedrejning, en akut sygdom med meget dårlig prognose.

Mængden af foder er besværlig, nye undersøgelser har vist at hvalpe, der fodres med 25% UNDER hvad de kunne spise udvikler langt færre knoglesygdomme end hvalpe der fodres efter behov. Følg vejledningen på posen, hvis hvalpen IKKE tømmer skålen hurtigt skær ned på mængden. Pas på med madrester, en familie på fire generer en del, og det er som regel den usundeste del af vores mad – afskåret fedt, sovs etc., og det er noget af det værste.

Hvalpefoderet ER fuldfoder og gives der ekstra som godbidder, skal det nøje afvejes med en tilsvarende nedskæring i foderrationen.

Skålen må aldrig stå fremme med mad i. Lav et lille ritual omkring fodringen, lad fx hvalpen sidde pænt indtil du har sagt værsgo’, lad børnene fodre (også med kommandoen værsgo’), hvis I spiser omkring samme tid, fodes hvalpen efter I har spist – aldrig før.

Hvalpefedt er ikke godt, en ridgeback hvalp på hellere ligne en forsultet afrikaner hund end naboens mops. Alle ribben skal kunne ses allerede fra tre måneders alderen..

Hvis hvalpen ikke spiser et måltid eller to er der ingen grund til bekymring – bare den drikker vand. Endnu er der ikke indløbet rapporter om RR’s, der har sultet sig selv til døde.

Den bedste måde at få sin hund til at spise regelmæssigt er at holde sig til et godt mærke af hundefoder, masser af motion og aktivering og undgå at fodre ved bordet eller at putte lækre rester i madskålen.

Den gode nyhed er, at mange hunde opgiver deres dårlige spisevaner efter unghunde tiden. (Hvis du erindrer, hvad du levede af da du var teenager, kommer du måske til at mene at din hund faktisk lever sundt!). Selvom du beslutter dig til at være bekymret over din hunds spisevaner, kan du stadig holde tingene nogenlunde i kontrol ved at sætte grænsen et eller andet sted. Med mindre du har lyst til at blive holdt gidsel af hjemmelavede supper, blive i køkkenet mens hunden spiser eller lade ham spise sit foder fra dine hænder, kan du sætte grænsen ved at mixe tørfoderet med en smule dåsemad. Når så din hund snuser til skålen som om den var forgiftet, sæt maden i køleskabet og lad være med at give ham noget indtil det næste måltid.

Sandsynligvis vil han kun miste enkelte måltider engang imellem, og for en unghund med vekslende appetit er det ikke så slemt.

Ligesom at komme og gå hjemmefra på en rolig og ikke følelsesladet måde vil hjælpe hunden med at være alene hjemme, vil det at være rolig og “ligeglad” hvadenten din hund spiser eller ej, helt sikkert være den rigtige fremgangs måde. Hvis du bliver nervøs, hver gang han ikke får tømt skålen, vil han udnytte sin fordel til det yderste. Så kald ham spisning, put skålen på gulvet, sig værsgo’ og ignorer ham herefter. Tag skålen væk efter ti minutter, hvis han ikke har spist. Der må ikke stå mad frit tilgængeligt hele tiden.

Mens jeg skrev denne bog, sikkert fordi jeg var ved at skrive denne bog, blev jeg træt af den måde min egen unghund, Dexter, spiste på eller mere akkurat IKKE spiste på.

At servere maden – og når han ikke spiste den – at tage den væk igen, hjalp ikke. Nogen hunde, hunde så stædige som min, syntes at være villige til at sulte for at få deres vilje, præcist hvad jeg aldrig ville have troet en hund ville gøre.

En dag slog det mig, at Dexter var villig til at være sulten i dagevis, sålænge det var HANS vilje. Jeg besluttede at tage den vilje fra ham. Jeg begyndte at fodre ham med tørfoder blandet med dåsemad, men kun halvdelen af hans sædvanlige portion. Nu, selvom han spiste, var han sulten. Min beslutning, IKKE hans. Pludselig, der var han, i køkkenet kl. 3 om eftermiddagen ventende på hans mad. Igen fik han et halvt måltid. Denne gang spiste han det ikke, han slugte det. Den næste dag gav jeg ham en smule mere til hvert måltid men ikke en fuld portion. På tredje dagen spiste min hund. Nu, hvis Dexter ikke spiser et måltid, hvilket sjældent sker, sætter jeg det simpelthen væk og giver ham kun et lille måltid til næste spisetid. Hvis du har problemer med at få din hund til at spise kan du prøve det. Jeg skal nu om dage næsten aldrig lave flyvemaskine lyde og zoome små bidder af hundefoder ind i Dexter’s mund !

Problemet med den almindelige måde for at få kræsne hunde til at spise kan være at meget stædige hunde, når først de er holdt op med at spise, har mindre og mindre lyst til at spise som tiden går. Det er som om de bliver vænnet af med at spise. Og det er skræmmende. Ved at servere små måltider holder hunden i vanen med at spise, holder ham interesseret i hans foder. Så vidt jeg kan se herhjemme, så virker det. 7-9-13