LTV – Lumbar Transitional Vertebrae

  1. LTV – Lumbar Transitional Vertebrae er et stigende opmærksomhedsområde for mange opdrættere, flere af vores nabolande forlanger status på dette før hunden bruges i avl, og selvom det ikke er et krav bør det tages alvorligt. Den Danske Kennel Klub har i skrivende stund ikke sundhedsfokus på forandringer i rygraden svarende til hvad der f.eks. Findes i Finland

I Finland er der blevet lavet officiele bedømmelse af Spondylose for alle racer siden 2012 og øvrige ryglidelser som f.eks LTV siden 2013.  Siden 2018 indgår RR i den Finske Kennel Klubs sundhedsprogram (PEVISA) for spondylose og LTV, hvilket kræver kendt status før parring for finsk ejede hunde. Den finske Ridgeback population er i store linjer i familie med den danske derfor kan de finske undersøgelses resultater være en indikation på forekomsten blandt danske RRs.

Af de 229 RRs født i perioden 2015-2019 som blev undersøgt for spondylose i Finland er 6% bedømt til at have spondylose grad 1 (mild) eller 2(klar) mens ingen har haft grad 3 eller 4 (middelsvær og svæt).

Af de 234 hunde som er blevet undersøgt for LTV er 33% blevet bedømt til at have en eller anden form for LTV (1-4). Den mest almindelige er LTV1 som indebærer at korsbenet midterkam (S1-S2) er delt eller har en ser anderledes ud end hvad er normalt.

Jeg har her kopieret noget fra vores Svenske søsterklub SRRS’ store helse oversigt RAS https://srrs.org/sites/default/files/documents/srrs_ras_v3_2023-2027.pdf som i det hele tager er er yderst interessant læsning.

Rygproblemer forekommer hos racen, hvilket vises af både sundhedsundersøgelse og Agrias forsikringsstatistik.

SRRS sundhedsundersøgelse vser af 4% af de 3 årige hund og 12% af de 8 årige er blevet ramt af dyrlægekrævende rygproblemer.

De mest almindelige diagnoser hos de ældre hunde er spondylose, L7/S1 syndrom, LTV og diskusprolaps. Hos de yngre hunde ses samme billede – dog er sidstnævnte diagnose ikke set hos dem.

De svenske dyrlægers statistik viser at rygbesvær oftere forekommer hos RRs end gennemsnittet af andre racer. Dog ses det ikke som årsag til aflivning

Dette er hvad der står om problemet på den Finske Kennelklubs hjemmeside:

Lumbosacral Transitional Vertebra (LTV) er en almindelig medfødt og arvelig vertebral misdannelse, hvis arvemekanisme er ukendt. LTV refererer til en hvirvel, der har både lænde- og sakrale træk. En mellemhvirvel kan være den sidste lændehvirvel (L7), i hvilket tilfælde vi taler om sakralisering, eller den første sakralhvirvel (S1), i hvilket tilfælde vi taler om lændehvirvel. Ændringen kan være symmetrisk, det vil sige ens i højre og venstre side, eller asymmetrisk, hvorved der ses en halv forskel på røntgenbilledet taget på ryggen. Diagnosen stilles ofte ud fra et hoftebillede, hvorfra hundens korsbenet og lumbo-sakralled kan ses fra én retning (“ovenfra”). Nogle hunde har et unormalt antal lændehvirvler, i stedet for de normale 7 ryghvirvler har disse hunde 8 (L8) eller 6 (L6) lændehvirvler. L8 eller lumbarisering betyder, at korsbenets 1. hvirvel er formet som en lændehvirvel og L6 (sakralisering) betyder, at 7. lændehvirvel er formet som en korshvirvel. Dette er en form for LTV, og for at bestemme den skal du have både laterale røntgenbilleder af brystet og lændehvirvelsøjlen. Hele korsbenet området skal være synligt i lændehvirvelsøjlens billede.

LTV forekommer i flere hunderacer, og i hvert fald hos schæferhunde er der forskningsdata om dens sammenhæng med rygproblemer. LTV udsætter lumbo-sakralledsområdet for tidlig degeneration, hvilket kan resultere i rygsmerter og i værste fald lammelsessymptomer i bagbenene. Behandlingen er hvile og smertestillende medicin og i de sværeste tilfælde operation. Kælehunde, der bliver syge klarer sig ofte ret godt, men prognosen for at vende tilbage som brugshund er usikker.

En hund over 12 måneder kan få status på LTV. Du kan finde bedømmelsesgrundlaget og billedeksempler på de forskellige karakterer her. Skalaen brugt i evalueringen:

  • LTV0 Ingen ændringer
  • LTV1 Delt medial korsbenets top (S1-S2)
  • LTV2 Symmetrisk mellemliggende lumbosakral hvirvel
  • LTV3 Asymmetrisk lændekorsben
  • LTV4 6 eller 8 lændehvirvler

Der er stadig ikke meget information om forekomsten af ​​LTV-ændringer i forskellige racer. Den finske kennelklubs avlsvidenskabelige komité anbefaler at lade hunde med symptomer ude af avlen. Alle asymptomatiske hunde kan bruges, men hunde med LTV1-LTV4 resultater anbefales kun at kombineres med LTV0 hunde. Afkommet af sådanne kombinationer anbefales at blive beskrevet for at få mere information om arven og betydningen af ​​LTV-ændringer. I den Finske kennel klubs data base har 35,6%* af alle RRs en let form for LTV.

Det er dog vigtigt at forstå, at den lumbosakrale overgangshvirvel (LTV) ikke nødvendigvis er en sygdom med tydelige kliniske tegn, men en medfødt knoglestruktur, som hunden fødes med. De fleste Rhodesian Ridgebacks lever et helt normalt liv på trods af at have en lumbosakral overgangshvirvel. De uheldige kan dog vise forskellige symptomer, såsom halthed og modvilje mod at hoppe. Ujævn muskulatur i bagparten kan også indikere problemer relateret til LTV.

*en helt ny norsk forskningsartikel i The Veterinary Journal, skrevet af: J.A. Berg, B.K. Sævik, F. Lingaas, C. Trangerud: Lumbosacral transitional vertebra in 14 dog breeds in Norway: Occurrence, risk factors and association with hip dysplasia – siger at 43% Rhodesian Ridgebacks i undersøgelsen havde en form for LTV, hvilket er relativt højt sammenlignet med andre racer.

Lav en ramme om nedenstående:

SKAL DIN HUND BRUGES I AVL ?

Så kan kan du sende røngtgen billederne (i formatet Dicom)  fra da den blev hofte fotograferet til bedømmelse hos https://www.incoc.fi/incoc-lausuntopalvelu/ (og ja siden er også på engelsk) – det koster pt €37,50 og da røngtgen billederne kan genanvende fra da hunden blev bedømt af DKK så er det en billig måde at sikre sig. For mere information se https://lumottu.net/?page_id=5874 – hvor der er mange billeder af LTV og link til flere relevante sider