Nougat – er en omplaceringshund lykken?

Af Lisbeth og Ivan

En varm mandag i sommeren 2003 ringede klubbens omplaceringskoordinator og spurgte, om vi stadig var interesserede i en omplaceringshund: en halvandet år gammel tæve fra en børnefamilie. Lige hvad vi havde ønsket os.

Vi havde stået på venteliste i over et år. Hos opdrætterne var der lange ventelister, og vi ønskede mest en hund, der var ude af hvalpestadiet, fordi vi i forvejen havde en ældre, syg tæve, Bella, der ikke måtte stresses for meget. Dyrlægen havde sagt, at hendes sygdom kunne bryde ud i morgen eller om fem år – og vi ønskede ikke at stå uden hund.

Det første møde

Allerede ugen efter kom den tidligere familie med Nougat (Kijasande’s Nougat Mana). Hun studerede os køligt og reserveret, inden hun opmærksomt luntede rundt i huset. Hun virkede urolig, men havde et varmt og blidt blik – vi var solgte. Den eneste ulempe, der blev nævnt, var, at hun kunne kede sig, når hun var alene.

Prisen var den kedelige del. Koordinatoren havde rådet os til selv at tage stilling til, hvad vi ville give, fordi der havde været tilfælde, hvor tidligere ejere forlangte en høj pris.

Nougat
Nougat. Foto fra RIDGEBACKEN nr. 4/2003

Sko, sofaer og sengen

Allerede første nat lå Nougat i sengen – og der blev hun. Alene hjemme var hun ikke bare ked af det, men bange og frustreret: sofa, cykelhjelme, skoletasker og sko måtte holde for. Hun kunne godt ”sit”, ”stå” og ”dæk”, men mest når hun selv havde lyst – og hver kommando blev mødt med et kæmpegab.

I begyndelsen forstod hun ikke, at familiens drenge også kunne bede hende om ting. Erfarne hundefolk i familien rådede drengene til at give hundene mad en uges tid, og så faldt det på plads. Bella og Nougat havde nogle drabelige kampe i starten, men bagefter var de bedste veninder og sov sammen.

Holdtræningen kedede Nougat bravt, så den blev erstattet af eneundervisning, og nu venter hun pænt ved vejen og ved døren. Og alt spiseligt skal løftes op i højden – grillbøffer, flæskesteg og frosne kyllinger er forsvundet.

Bella fik nyt liv

Bella var begyndt at sygne hen, da Nougat kom. Nu er hun slank, spændstig og ikke bleg for at jagte Nougat 100 meter ud over markerne.

Gode råd fra familien

  • Tålmodighed er den største dyd for en kommende hundeejer.
  • Lad dig ikke forblænde af tidligere ejeres ros – vi elsker jo alle vores egne hunde.
  • Omplaceringshunde er også gode hunde og fortjener et langt liv med kærlighed, omsorg og leg.

Læs også Omplacering 2002–2003 – gode råd og glade slutninger.

Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 4/2003, side 8–10. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN