Kali på schweissprøve – ”killerhunden”, der fandt dyret

Af Lene Tornkjær

Den 27. juli 2003 kørte Kali, Nicolai og jeg klokken 5.30 til Mors. Münsterländer-klubben havde været så gæstfri at lade Kali deltage i schweissprøve, selvom han ifølge prøvelederen var en ”killerhund”.

Det måtte han dog bekende kulør på senere, da han så, hvor venlig Kali var over for både hunde og mennesker. Han havde bare ikke fået det indtryk de få gange, han havde mødt en Ridgeback. Det viser igen, hvor vigtigt det er at have styr på sin hund, når man har en race, man ikke ser så tit – folk husker oftest det negative.

På sporet

18 hunde var tilmeldt, fordelt på tre hold med hver sin dommer og stifinder. Seks spor lå i samme område med mindst 150 meters mellemrum. Kali fik sit ”sportøj” på – en polstret lædersele og en 10 meter lang rundlæderline – og dommeren anviste anskudsstedet og flugtretningen.

• Farten må ikke være højere, end at en jæger med våben kan følge med – derfor den lange line.
• Efter cirka 100 meter kom et vinkelret knæk og et sårleje med ekstra blod, hvor ”dyret” havde ligget og hvilet.
• Efter 300 meter endnu et knæk, som Kali fulgte med snuden lige i jorden.

”DYGTIG, mit lille hyggedyr!” Sådan skal en hund roses – helt oppe i de lyse toner – mens et ”dødt” skind svinges rundt.

Kali og Nicolai fik bøgegrenen og 1. præmie. Ni af de 18 hunde fik 1. præmie. Næste skridt kunne være 400 m/20 timer – ikke for uøvede, for efter 20 timer er der masser af afledningsfært, og startstedet anvises kun inden for et felt på 20 × 20 meter.

Læs også Fantastiske Kali fylder 10.