Saffran – en lændehvirvel for meget

Af Vibeke Poulsen – med en faglig forklaring fra en dyrlæge

Saffrans start på livet var ikke den bedste. Hun havde utallige infektioner, og dyrlægeregningerne for dem alene løb op i over 10.000 kr. Hun kom sig godt, men blev skadet på den ene hofte i opvæksten – ifølge dyrlægen et sted mellem 0 og 6 måneder. Familien ved ikke hvordan; de havde spærret af ved trapperne og båret hende, til hun vejede 25 kg.

Ved HD-fotograferingen som 19 måneder fik hun A på den ene hofte, mens den anden var skadet. Resultatet blev ikke sendt ind, fordi det ville give et forkert billede i statistikken, når skaden skyldtes et traume. Men dyrlægen lagde mærke til, at den sidste lændehvirvel var lidt forandret – og nye billeder viste otte lændehvirvler i stedet for de normale syv.

Hvad er det?

Indimellem kan en ryghvirvel i fostertilstanden ikke rigtig finde ud af, om den skal være en lændehvirvel eller en del af korsbenet. Det kan give en ekstra lændehvirvel, en skæv syvende lændehvirvel, der hæfter på bækkenet i den ene side, eller et korsben, der ser delt ud. På fagsprog kaldes det en lumbal overgangsvirvel (transitionel vertebral segment). Tidligere troede man ikke, det betød noget, men nyere undersøgelser viste, at især asymmetriske tilfælde kan have betydning for hunden.

Ikke en avlshund

Saffran skulle ikke bruges i avlen og heller ikke til agility. I stedet skulle hun dyrke lydighed, cykelture og sporarbejde – og den dag, hun får smerter, må familien tage det derfra.

Jeg har haft Ridgebacks i 30 år og opdrættet ti kuld uden nogensinde at høre om ekstra lændehvirvler. Jeg håber, at især opdrætterne vil se alvorligt på problemet og få ryggen fotograferet på kommende avlsdyr.

Læs mere i LTV – lumbal overgangsvirvel og Ridgeback som race i 50 år – interview med Vibeke Poulsen.