LTV – lumbal overgangsvirvel

Af Helle Lauridsen

LTV – Lumbosacral Transitional Vertebrae, på dansk lumbal overgangsvirvel – er et stigende opmærksomhedsområde for mange opdrættere. Flere af vores nabolande kræver status, før hunden bruges i avl, og selvom det ikke er et krav i Danmark, bør det tages alvorligt.

Dansk Kennel Klub har i skrivende stund ikke sundhedsfokus på forandringer i rygraden, som man f.eks. har i Finland. Dér har man lavet officielle bedømmelser af spondylose for alle racer siden 2012 og af andre ryglidelser som LTV siden 2013. Siden 2018 har Rhodesian Ridgeback været med i Finsk Kennel Klubs sundhedsprogram (PEVISA) for spondylose og LTV, så finskejede hunde skal have kendt status før parring.

Hvor udbredt er det?

Den finske Ridgeback-population er i store træk i familie med den danske, så de finske resultater kan give en indikation af forekomsten herhjemme:

• Af 229 Ridgebacks født 2015–2019, som er undersøgt for spondylose i Finland, har 6 % fået grad 1 (mild) eller 2 (klar). Ingen har fået grad 3 eller 4 (middelsvær eller svær).
• Af 234 hunde undersøgt for LTV har 33 % fået en eller anden grad af LTV (1–4). Den mest almindelige er LTV1, hvor korsbenets midterkam (S1–S2) er delt eller ser anderledes ud end normalt.

Vores svenske søsterklub, SRRS, har i sin store sundhedsoversigt (RAS) beskrevet, at rygproblemer forekommer i racen – både i deres egen sundhedsundersøgelse og i forsikringsstatistikken. 4 % af de 3-årige og 12 % af de 8-årige hunde havde haft rygproblemer, der krævede dyrlæge. De hyppigste diagnoser hos de ældre hunde var spondylose, L7/S1-syndrom, LTV og diskusprolaps. Svensk dyrlægestatistik viser også, at rygbesvær forekommer oftere hos Ridgebacks end gennemsnittet af andre racer, men det ses ikke som en hyppig årsag til aflivning.

Hvad er LTV?

LTV er en almindelig medfødt og arvelig misdannelse af en ryghvirvel, hvor arvegangen endnu er ukendt. Det drejer sig om en hvirvel i overgangen mellem den sidste normale lændehvirvel og den første normale korsbenshvirvel, som har træk af begge. Ændringen kan være symmetrisk (ens i højre og venstre side) eller asymmetrisk. Diagnosen stilles ofte ud fra det røntgenbillede, der alligevel tages ved HD-fotografering, hvor korsben og lumbosakralled ses ovenfra.

Nogle hunde har et unormalt antal lændehvirvler – 6 eller 8 i stedet for de normale 7. Det er også en form for LTV, og for at bestemme den skal der bruges sideoptagelser af både bryst og lændehvirvelsøjle.

LTV forekommer i flere racer, og i hvert fald hos schæferhunde er der forskning, der viser en sammenhæng med rygproblemer. LTV kan give tidlig slidtage i lumbosakralleddet og dermed rygsmerter og i værste fald lammelsessymptomer i bagbenene. Behandlingen er hvile og smertestillende medicin og i de sværeste tilfælde operation. Familiehunde, der bliver syge, klarer sig ofte ret godt, mens prognosen for at vende tilbage som brugshund er usikker.

Anbefalinger til avl

Der er stadig ikke meget viden om forekomsten af LTV i forskellige racer. Den finske kennelklubs avlsvidenskabelige komité anbefaler, at hunde med symptomer holdes ude af avl. Alle hunde uden symptomer kan bruges, men hunde med LTV1–LTV4 anbefales kun parret med LTV0-hunde – og afkommet af sådanne kombinationer bør gerne beskrives, så vi får mere viden om arvegangen og betydningen.