Avlshunde 10+ år: Linnemann Bikita

Af Susanne Bech-Hansen, Kennel Bikita’s Legacy

RRK hylder avlstæven Bikita i anledning af hendes 10-års fødselsdag.

Vi hentede Bikita hos Kennel Linnemann vinteren 2008. Vi så hende første gang, da hun var blot 3 uger gammel, og jeg var straks helt forelsket i hende. Vi mødte kuldet igen, da de var 6 uger, men vidste ikke med sikkerhed, hvilken hvalp vi fik, før de var blevet 8 uger og havde været gennem hvalpetest. Heldigvis viste Bikita ved hvalpetesten stor selvstændighed, ringe flokdrift og intet særligt behov for at samarbejde – dvs. hun var ikke ligefrem en begynderhund – og da jeg havde haft 4 ridgebacks før, var jeg så heldig at få min lille frk. Gul.

Hun har lige fra første stund været en helt særlig hund med en kæmpe stor personlighed og personlig integritet. Aldrig har jeg lært så meget om hundetræning som af Bikita: Hun har altid gerne villet træne, men det skal være sjovt, varieret, udfordrende og 100 % positivt – ellers går hun simpelthen bare sin vej.

Det er Bikitas fortjeneste, at jeg har taget ikke blot en klikkertræneruddannelse, men efterfølgende også en hundeinstruktøruddannelse og en Nose Work-uddannelse. Jeg kunne se, hvor meget hun elskede træning, hvor hun skulle tænke selv, så jeg fik lyst til at lære meget mere og med tiden også lære fra mig.

Champion og lydighedshund

Udstillingsmæssigt har hun gjort det godt og er både dansk udstillingschampion og klubchampion i RRK. Bikita er aldrig udstillet uden for Danmark, da jeg hellere har villet bruge min fritid på hundetræning og har syntes, hun har vist sit værd godt nok med de 2 danske championtitler. Bikita har nået at få en LP1- og LP2-titel i DKK-lydighed foruden en Rally Begynder Mester- og en Rally Øvet Mester-titel. Vi hyggetræner stadig hver eneste dag.

Kennel Bikita’s Legacy

Da vi syntes, at Bikita var så skøn en hund, at hun var værd at avle på, ansøgte vi om at blive godkendt kennel. Vores kennel blev registreret i 2011 efter opdrætteruddannelse m.v. Egentlig skulle den bare have heddet Bikitas, men det navn blev ikke godkendt af FCI, så vi ændrede kennelnavnet til “Bikita’s Legacy”.

I 2012 fik Bikita sit første og eneste kuld hvalpe. Der har efterfølgende været mange, der har spurgt, om hun dog ikke skulle have flere kuld, men jeg havde fra starten besluttet, at ét kuld måtte være nok, da jeg gerne ville lave så mange andre ting med Bikita. Vi beholdt en tævehvalp fra kuldet, Bikita’s Legacy Anaya, som også er blevet dansk champion og klubchampion i RRK. Anaya har efterfølgende også fået et kuld hvalpe, hvor vi har beholdt en skøn hanhund, Baloo – så nu har vi 3 generationer herhjemme, og det er en skøn og meget harmonisk flok. Bikita har været en enestående mor for sine egne hvalpe, men hun har ikke mindst været en fantastisk kærlig og tålmodig mormor, og Baloo og Bikita har et meget tæt bånd.

Værdig og intelligent

Bikita er i forhold til mennesker en udpræget enmandshund. Hun er min hund, og resten af familien er ikke rigtig vigtig for hende, hvilket hun ikke gør noget for at skjule. Hun har altid været selvsikker og cool; hun bliver aldrig forskrækket eller trykket over noget som helst, er fantastisk til at koncentrere sig, og når jeg fx har været i udstillingsringen med hende, har hun aldrig haft blik for andet end mig (og mine frikadeller).

I racestandarden for Rhodesian Ridgeback står om det ønskede temperament: værdig, intelligent, reserveret over for fremmede, men uden at være aggressiv eller sky. Den beskrivelse kunne være skrevet efter Bikita, og det har været sjovt at opleve, at mennesker, der slet ikke er hundemennesker, netop har brugt ordene værdig og intelligent, når de har hilst på Bikita.

Kort fortalt er Bikita dronningen herhjemme; en ener med egne selvopfundne vaner, der med største selvfølgelighed forventer, at jeg har gemt en godbid til hende, når jeg har spist aftensmad. Hun tigger ikke; det ligger langt under hendes værdighed – men hvis jeg ikke er opmærksom på hende, gør hun mig høfligt, men bestemt opmærksom på, at der vist er noget, jeg har glemt. De sidste mange år har Bikita haft sin faste plads i min fodende. De 2 “små”, Anaya og Baloo, må ligge i børnesengen ved siden af, og den slags privilegier er helt naturlige for en vidunderlig hund som Bikita, som vi håber at få lov at beholde længe endnu.