Ridgebacks på job: Silwa i juletræerne

Af Tine Friis Andersen

Den 10. december 2016 flyttede Silwa på 9 uger ind hos os, en familie på to voksne og to børn bosiddende på Lolland. Vi dyrker juletræer og pyntegrønt, og fra start har Silwa været med mig på job.

De fleste af vores arealer ligger spredt på Lolland. Vi leverer pyntegrønt og juletræer til en del kirker, så en af de første opgaver, som Silwa var med til, var at køre ud med juletræer til nogle kirker på Lolland og Møn. På kirkegårdene blev Silwa i bilen, mens jeg læssede af. Efterfølgende fik han lov at løbe lidt rundt og eventuelt hilse på graveren. På den måde er Silwa hurtigt blevet god til at køre i bil, samtidig med at han er utrolig glad for alle mennesker. I bilen, en Toyota Hilux, er der ikke plads til hundebur, men jeg har indrettet en plads med tæpper og dyner bag førersædet, så Silwa skifter behændigt mellem ”sovepladsen” og passagersædet alt efter behov.

Hen over foråret og sommeren er Silwa med ude i juletræsarealerne, når vi laver ufarlige ting som formklipning og tilretning af træerne. Ved sprøjtning eller slåning med krat­rydder er han aldrig med.

En typisk arbejdsdag

Efter at have lokket Silwa ud af kurven (for morgenhund er han bestemt ikke) er der afgang hjemmefra ca. kl. 8 til et af vores juletræsarealer. Ved ankomst bliver arealet undersøgt, og skulle der være en hare, bliver den fulgt til dørs (de fleste af vores arealer er 2–3 ha). Fuglevildt er Silwa ikke interesseret i – måske fordi han er vokset op med løsgående høns og ænder. Når først arealet er tjekket, følger Silwa bare rundt med mig. Stort set hele tiden er han inden for 20 meter af mig, snuser lidt og holder ellers bare øje. Er Silwas menneskefar også med på arbejde, løber han enten frem og tilbage mellem os eller placerer sig i midten, hvor han kan holde øje med os begge.

Før jeg fik Silwa, havde jeg FT cocker spaniels. Fra at føle, at jeg hele tiden skulle holde øje med dem, er følelsen nu, at der hele tiden er én, der holder øje med mig. Det er ganske behageligt!

I løbet af dagen har Silwa hele tiden mulighed for at gå hen og lægge sig i bilen, men det gør han kun sjældent – når vi holder frokostpause, eller når vejret er absolut upassende (= regnvejr) for en løvehund. Silwas og min arbejdsdag slutter normalt først på eftermiddagen. Og så er det tid til en lur. På hjemvejen hverken ser eller hører jeg noget til Silwa, der – så snart han hører, at vi skal hjem – kaster sig om på sin soveplads i bilen. Når vi kommer hjem, fortsættes luren som regel i hundekurven en times tid yderligere.

Da jeg også tager mig af en del af virksomhedens bogholderi, har vi nogle gange kontordage. I de kolde måneder bliver der tændt op i kontorets brændeovn, og så tager Silwa en lang lur i varmen.

Jeg er for det meste bare mig selv på sådan en arbejdsdag i juletræerne. Derfor synes jeg, at det er skønt at have min hund med. Jeg skal sikkert være glad for, at der ikke er nogen, der kan høre mig ude i juletræerne, når jeg går og fører samtaler med Silwa. Vi hygger os og spiser frokost på ladet af bilen, når det er tørvejr – rugbrød til mig og en eller anden hundesnack til Silwa.

Jeg føler mig heldig over at kunne have min hund med mig hele dagen. Når Silwa har hvilet sig og er frisk igen sidst på eftermiddagen, er det tid til fritidsaktiviteterne. Vi leger, trækker spor, laver Nose Work eller går ture. Nogle gange tager vi også hesten med. Silwa er en del af familien for os alle sammen!