I 2003 var HD og AA igen omdrejningspunktet for forslagene til klubbens generalforsamling. DKK’s oversigt over HD-udviklingen nævnte ikke små racer som Ridgebacken, men tallene viste, at racen havde bedre hofter end nogen af de populære racer.
Albuerne gik den forkerte vej
Med albuerne gik det ikke så godt. I 2000 havde 86 % af klubbens fotograferede hunde AA-status 0. I 2001 var det 50 % og i 2002 70 %. Det betød flere hunde med en status dårligere end AA-fri. Og af de fem kuld, der var født eller planlagt i begyndelsen af 2003, havde tre en forælder med AA-status dårligere end 0.
For hundene generelt skrev DKK, at der ses en positiv udvikling på både HD- og AA-området – stærkest for AA, fordi arveligheden er større.
Et billede siger mere …
I 2004 skrev Avls- og sundhedsudvalget, at alt for mange Ridgebacks ikke blev fotograferet. Det var mere reglen end undtagelsen kun at fotografere, hvis hunden skulle i avl. Det har konsekvenser:
- For den enkelte hund: Den kan gå længe med HD eller AA, uden at man tænker på forebyggelse, der kunne mindske gener senere.
- For racen: Uden et større statistisk materiale kan man ikke se en trend – og problemerne kan vokse i det skjulte.
Udvalgets råd
- Send altid resultatet til DKK til bedømmelse og registrering – det er ikke nok, at dyrlægen siger, at det ser fint ud.
- Overvej at fotografere skulderleddene samtidig, når hunden alligevel er bedøvet.
- PennHIP – der måler løsheden i hofteleddene – er et godt supplement.
- Aftal evt. med opdrætteren at dele udgiften. Opdrætteren vil helt sikkert gerne kende status for så mange hvalpe som muligt.
Læs også HD-fotografering – hvorfor det er vigtigt for racen og Ridgebacks og albueledsdysplasi – en debat fra 2008.
Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 1/2003 og 1/2004, side 3 og side 16. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN