Når man taler om gamle hunde, sniger snakken sig ofte ind på skavanker, sygdom – og spørgsmålet om, hvornår man skal lade sin gamle ven sove ind. Det er let at være klog på sidelinjen. Men når det er ens egen hund, er det svært at se nøgternt på sagen.
Nogle skavanker er nogenlunde ufarlige, f.eks. grå stær, fedtknuder og godartede knuder, der ikke generer. Andre giver smerte: nyre- og leversvigt, slidgigt og sukkersyge. Dyrlægen kan anbefale aflivning – men beslutningen er i sidste ende ejerens. Måske kan et venligt ord fra familie eller nære venner hjælpe på vej.
Benbruddet
Suki fik som 11-årig et sundhedstjek: stærkt hjerte, sunde lunger, hverken for tyk eller for tynd og enorm god kondition. Et halvt år senere brækkede hun et bagben. Tre dyrlæger troede først, at det var en forstuvning, men en specialist konstaterede, at toppen af en knogle i underbenet var brækket helt af.
Operationen med to søm og ståltråd lykkes i cirka 70 % af tilfældene, og Suki havde alderen imod sig. Men fordi bruddet skyldtes et uheld og ikke sygdom, og hun ellers var i god form, anbefalede specialisten kraftigt at operere. Benet voksede pænt sammen, og hun blev smertefri.
Hundeforsikringen
Da familien blev opmærksom på sygeforsikring, var Suki et par uger for gammel. Siden blev det til mange dyre skrammer – sjovt nok altid til weekendtakst. Den næste hund, Tiwa, blev straks forsikret – og brækkede et forben som seks måneder gammel.
Gode råd til seniorhunden
- Hold sovepladsen ren, tør og varm – stofskiftet falder, og den fryser lettere.
- Sørg altid for frisk vand, og lad ikke den ældre hund konkurrere med yngre om mad og drikke.
- Nedsat syn gør det svært at orientere sig – undgå store ændringer i indretning og rutiner.
Læs også Seniorhunden – overvægt og slidgigt.
Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 1/2003, side 25–26. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN