Ridgebacks og albueledsdysplasi – en debat fra 2008

Af Helle Lauridsen, Avls- og Sundhedsudvalget

De fleste racer indfører avlsbegrænsninger, fordi der er problemer med bestemte sygdomme – f.eks. albueledsdysplasi (AD). Både i Danmark og internationalt er flere Ridgebacks diagnosticeret med AD end med HD, så det er værd at se nærmere på.

Normalt siges det, at man ikke kan anbefale at avle på en hund med AD, fordi selv AD 1-hunde, der ikke selv har problemer, kan give AD. Det ses tydeligt hos andre racer med albueproblemer: Kuld fra forældre med problemer har dem ofte selv, og ofte i sværere grad.

Gælder det også for Ridgebacks?

Umiddelbart nej. Antallet af danske Ridgebacks med AD har været nogenlunde konstant, selvom der gennem årene er brugt en del hunde med AD 1 på den ene eller anden albue. ”Umiddelbart”, fordi kun få hvalpe fra forældre med AD er blevet fotograferet, så der er ikke statistisk grundlag for at sammenligne kuld fra frie forældre med kuld fra AD-forældre.

Antallet af hunde med mere end AD 1 er forsvindende lille – også internationalt – og andelen med AD 1 har været stabil, siden man begyndte at fotografere albuer. Og det mest interessante: Den er sammenlignelig både i lande, hvor man må avle på AD 1, som Danmark, og i lande som USA, hvor alle hunde med forandringer tages ud af avl.

Hvorfor ser billedet anderledes ud?

Har vi mange falske positive? Eksperterne er enige om, at de forekommer, men det er svært at vide hvor mange uden CT-scanning eller artroskopi. Har nogle Ridgeback-linjer måske lidt anderledes byggede albuer? Flere forskere mener, at det kan være muligt, mens andre fastholder, at AD er AD, uanset race.

Udelukkelse af hunde med AD vil fjerne værdifulde avlsdyr fra genpuljen. Er problemet så stort, at det er det værd?

Derfor var sundhedsudvalget i tvivl om, hvad det skulle anbefale, og tog debatten op i bladet for at høre medlemmernes mening.

Redaktionel note: Artiklen er et debatindlæg fra 2008. Se klubbens og DKK’s aktuelle avlsanbefalinger for HD og AD.