Schweiss – en herlig måde at træne sin hund

Af Alexandra Claudius Nielsen

Det er en dejlig efterårsmorgen. Solen stråler ned gennem de gyldne bøgekroner og får bugt med tågen over lysningen, hvor jeg står med min unge hanhund. Han har på fornemmelsen, hvad dagen bringer: sele, line og en lille dåse kogt rådyrlever. Han ved, at han skal gå spor.

Dagen før lagde jeg et spor på ca. 600 meter, nu omkring 20 timer gammelt. Han får en sele, der kobles under brystet, fordi vores race søger med næsen højt, og jeg gerne vil have et dybt søg nede ved jorden. Når han bliver ældre og mere erfaren, får han et rigtigt schweisshalsbånd.

Sporet starter i en firkant på ca. 20 × 20 meter. Jeg viser med hånden, at han skal søge, og stille går han i gang. Han går lidt rundt på må og få – og pludselig kan jeg se på ham, at der er gevinst: anskudsstedet, hvor jeg dagen før skrabede i jorden og dryppede blod. Han starter på sporet og går sikkert derudad.

Da han vender sig om og ser på mig, står hjertet stille i mit bryst. Der er så megen glæde og tillid i hans blik. Prøv at gå spor med jeres hund.

Det er tydeligt, at der har været rådyr i nattens løb – man kan se, hvor de har sovet. Da vi når ”dyret”, kender jubelen ingen grænser. Han ved, at han kan bytte det til en æske leverguffer hos mig. Vi leger lidt med løbet, og så får han sin lever.

Sådan lægger du et spor

Du skal bruge okseblod, en sprøjteflaske, en lang line og en sele eller et halsbånd, et løb eller et stykke skind til enden af sporet – og en superbelønning til hunden. Markér sporet med tøjklemmer med farvede bånd, eller med legetøjskridt på træstammerne (ikke tavlekridt, det sidder for længe). Spørg den lokale skovfoged om lov, eller tjek reglerne for den skov, du vil bruge.

• Lad hunden blive hjemme, mens du lægger sporet. Sæt en klemme ved skovvejen, så du kan se, hvor sporet starter.
• Gå 3–5 meter ind i skoven, og lav anskudsstedet: Skrab blade og mos væk på ca. 20 × 20 cm, og dryp en hel del blod.
• Gå ca. 100 meter, mens du sprøjter blod ud til højre. Lav så et knæk til højre eller venstre.
• Efter yderligere ca. 100 meter laver du et sårleje – en markering med rigeligt blod, hvor ”dyret” har ligget og samlet kræfter.
• Fortsæt ca. 100 meter, lav endnu et knæk, og gå 100 meter mere til enden af sporet. Sprøjt lidt ekstra blod ud, og læg løbet eller skindet.
• Vælg ikke for tæt skov de første gange, og følg landskabet.

Sådan går du sporet

Efter 2–3 timer går du roligt hen til starten med hunden og taler lidt med den, så den forstår, at der skal ske noget særligt. Giv den line på, og gå frem til anskudsstedet. Rod lidt rundt, og lad den snuse til et blad med blod. Måske finder den selv retningen – ellers viser du den med hånden, at det er blodet, den skal følge. Giv mere line, efterhånden som den går, men aldrig mere end at du stadig kan støtte den. Det er netop samarbejdet mellem hund og fører, der er så skønt.

Måske er de første spor kun 50–100 meter og med lidt lever ved blodet. Efterhånden kan du øge længden. Ved enden skal belønningen vanke – noget mad, hunden elsker og kun får dér – og så skal der leges med ”dyret”.