Dermoid sinus – Blixas historie

Af Jennie Andersson

Vi forelskede os i Ridgebacken med det samme, men der gik tre år, før vi kunne blive hundeejere. At have en stor hund midt på Vesterbro i København var derimod ikke noget problem.

Vi var sent ude, og alle hvalpelister i Danmark og Sverige var fulde. Hos Kennel Kinyemi nåede vi lige at komme på listen, og fordi vi ikke ville avle eller udstille, fik vi mulighed for at vælge mellem to brunnæsede tæver, der ikke var helt korrekte: Den ene manglede ridge, den anden havde dermoid sinus. Da vi så billederne, følte vi straks noget stærkt for den lille sinushvalp.

En svær beslutning

Tanken om at blive knyttet til hvalpen og måske miste hende på operationsbordet var skræmmende. Vi læste og talte meget med opdrætterne, som selv havde en han, der var opereret for DS. Vi fik at vide, at sinushvalpe ofte blev aflivet – men at de, der i Danmark havde valgt operation, havde haft gode resultater.

Sidst i juli hentede vi Blixa. En dag var der en lille hævelse i nakken, og vi kunne mærke en streng under huden – tegnet på, at der måske var gået betændelse i. Få timer senere var vi hos en dyrlæge med speciale i DS, som vurderede, at det ikke var akut. Vi skulle vente en måned, så Blixa blev større og sinussen tydeligere.

Operationen

Den 8. oktober 2007 blev Blixa opereret. Sinussen viste sig at være lang og havde snoet sig ned mod rygsøjlen, så indgrebet var ikke helt ukompliceret. Men da vi hentede hende, var hun mest af alt lykkelig over at se os. Arret helede fint, og efter seks uger var pelsen vokset ud igen.

At fjerne en DS er et rimelig stort indgreb, og der er altid en risiko ved operationer. Men vi er taknemmelige for, at vi fik muligheden.

Nu er hun helt rask og et meget glad lille pus.

Læs også Genetisk risikotest for dermoid sinus.