Det næste kuld – lær af det første

Af Helle Lauridsen, Avls- og Sundhedsudvalget

Klubbens etiske regler siger, at en opdrætters mål og ansvar er at opdrætte de sundeste og bedste repræsentanter for racen, og at hvert kuld skal være resultatet af omhyggelig planlægning med hensyn til helbred, temperament og racetype. Hvad kan man så gøre?

En tæves første kuld er altid spændende, for man ved sjældent, hvilke egenskaber hun bærer. Kun ved at se på søskende, forældre og bedsteforældre kan man få en fornemmelse – og da mange danske tæver er importeret, kan de oplysninger være svære at skaffe. Måske har man kun tæven selv at gå ud fra. Valget af hanhund kan være lige så svært.

Derfor er en grundig og objektiv evaluering af det første kuld vigtig. Sammen med oplysningerne om hanhunden giver den en indikation af tævens genetiske baggrund. Og overvejer man at bruge den samme han igen, er det endnu vigtigere.

Sinus og ridge

Der har i mange år været diskussion om, i hvor høj grad dermoid sinus er arvelig. Forskningen viser, at DS er bundet til genet for ridge og har en kompleks arvegang. Klubben har længe anbefalet, at parringer, der har givet DS, ikke gentages – og at opdrættere, der alligevel gør det, giver sundhedsudvalget en begrundelse. Der står ”bør”, ikke fordi problemet ikke tages alvorligt, men fordi der kan være velovervejede grunde til at gentage en ellers succesfuld parring.

Udseende, sundhed og mentalitet

• Udseende: Bliver flere af hvalpene i udstillingsringen trukket ned for de samme fejl – f.eks. flade fødder, størrelse eller for stejle vinkler?
• Sundhed: Hvalpekøberne kan fortælle, hvordan det går, og HD- og AD-fotograferinger giver objektive svar. Problemer som svær HD i første kuld bør tages meget alvorligt – både af hensyn til hundene og fordi opdrætteren har et ansvar over for køberne.
• Mentalitet: Fra ejernes oplevelser til unghundementalbeskrivelser og prøver som færdselsprøve, lydighed, schweiss og rally.

Nogle opdrættere tager evalueringen meget alvorligt og får 30–50 % af alle hvalpe fotograferet, udstillet og mentalbeskrevet. Andre – også med kennelnavn og hjemmeside – har ikke en eneste hvalp fotograferet eller beskrevet.

Kære opdrættere: Brug de redskaber, der er. Det er ikke nok at synes, at det første kuld havde superegenskaber – få dem uvildigt bedømt.

Især de egenskaber, I som opdrætter lægger mest vægt på – racetype, sundhed eller brugsegenskaber. Det er dejligt, når en enkelt hvalp klarer sig godt, men arbejd sammen med ejerne om at få så mange som muligt afprøvet.

Læs også HD-fotografering – hvorfor det er vigtigt for racen.