Tinka fylder 10 – en finsk løvehund i Kronjylland

Af Klaus Lambæk. Fotos: Klaus og Belinda Lambæk

Vi blev de lykkelige ejere af vores første Ridgeback i efteråret 1998, og efter et par spændende hundeår besluttede vi, at Cheewa skulle have en ligesindet kammerat.

Vi var så småt kommet ind i Ridgeback-verdenen med lydighedstræning, udstillinger og en masse nye bekendtskaber. Aftalen i familien var, at næste hvalp skulle komme efter en han, der tiltalte os begge i både udseende og temperament. Internettet var i sin spæde start, så vi besøgte mange udstillinger.

For sent til Nordisk Vinder

I efteråret 2000 kørte vi til Nordisk Vinder i Herning. Min kone blev ret oprørt, da vi kom frem, for jeg havde ikke tjekket tidspunktet for Ridgeback-bedømmelsen ordentligt – vi kom for sent til at se noget som helst. Men dér stod opdrætteren af vores første Ridgeback med en fremmed han for enden af linen, og vi faldt omgående for ham. Det var SCH Djungelkattens Neatridged Nembo, ”Ulon”, fra Stockholm. Der var planlagt parringer med ham i både Sverige og Finland.

Vi kontaktede opdrætteren i Finland. Efter to-tre ubesvarede mails var jeg ved at opgive, men efter 14 dage ringede en finsk dame og undskyldte. Der var usolgte hvalpe, og mine ønsker kunne opfyldes. Jeg fik billeder af den hvalp, de mente var egnet til eksport, og kørte straks til opdrætteren af vores første Ridgeback for at få hans kommentarer. Nøgternt som altid pegede han på tre ting, jeg skulle være opmærksom på – og forsøgte at få mig til at forstå, at jeg skulle kunne sige nej, hvis der var noget, jeg ikke kunne forliges med. Det er altså meget svært, når man mere eller mindre har besluttet sig hjemmefra.

En afrikansk løvehund fra Finland

Søndag den 5. december 2000 fløj jeg til Finland, og efter et par timer var jeg på vej tilbage med den skønneste lille Ridgeback i armene. Hun blev beundret af alle – ved bagageindvejningen, hvor jeg i øvrigt måtte betale overvægt, af personalet om bord og af tolderne i Kastrup. Mange løftede øjenbrynene over, at jeg var taget til Finland for at købe en afrikansk løvehund.

Tinka indtog vores hjem med storm, hvilket ikke passede vores ældste Ridgeback. Men efter en uges tid tøede ”gammelsmølfen” op og tog sig kærligt af den lille krudtugle – i samarbejde med en af vores katte.

Champion og stammoder

Tinka blev socialiseret, trænede lydighed i DcH, gik til ringtræning og løb både coursing og væddeløb hos Kallerup Væddeløbsforening. Hun var meget nem at arbejde med, og i maj 2001 blev hun BIS2-hvalp i Ringsted. Efter små 40 udstillinger kulminerede det den 6. juli 2003, hvor hun fik sit første certifikat i åben klasse og blev Dansk Champion. Samme år blev hun HD/AD-fotograferet A/0, og jeg tog DKK’s opdrætteruddannelse og fik kennelnavnet M’gongo registreret hos FCI.

Det første kuld kom den 9. april 2004 med MultiCH Kinyemi Anzi A’bhubesi som far: ni hvalpe, tre hanner og seks tæver. Det andet kuld blev en gyser: Efter seks dage i Stockholm måtte jeg køre hjem med uforrettet sag – hannen ville ikke. Det er næsten værre at skulle fortælle de kommende hvalpekøbere end selve den mislykkede parring. Ved næste løbetid lykkedes parringen med SCH Djungelkattens Wasco da Persbrandt allerede første aften, og den 10. januar 2006 kom syv overlevende hvalpe. Vi lærte også, hvor stor forskel der er på sommer- og vinterkuld, når kong Vinter har bidt sig fast i Kronjylland. De to næste parringer mislykkedes, og så blev hun for gammel til avl.

Tinkas sind, temperament og eksteriør er tydeligt givet videre – også i anden generation – så man næsten kan tale om en ”M’gongo-Ridgeback”. Tre af hendes afkom er blevet danske champions.

Hun kan alene med sin udstråling holde sig hævet over resten af flokken. Selv de små hvalpe, der flytter ind, får hurtigt respekt for ”damen”.

I dag er hun matriark i en flok på fire Ridgebacks, og der er meget sjældent konflikter. Oplevelser, nye venskaber og kontakter i ind- og udland – og alt, hvad vi har lært og stadig lærer om Ridgebacks – skyldes mere eller mindre hendes indtog for 10 år siden. Tillykke med de 10 år den 18. september, og tak for 10 fantastiske år.