Lederskab – fup eller fakta?

Af Anja Ylönen

På forsiden af en lille bog, ”Dominance: Fact or Fiction?”, ligger en sovende hund med en tankeboble: ”I dag familien – i morgen hele verden.”

Flere ord behøves ikke for at vise det absurde i, at mange hundeejere stadig tror, at deres hund ligger i kurven om natten og planlægger at overtage magten og blive flokkens leder. Endnu mere absurd bliver det med en hvalp på otte uger, der endnu ikke kan finde føde eller klare sig selv.

Gamle myter om ulven

I årtier har ulves adfærd været brugt som forklaring på hundes adfærd og som redskab i opdragelsen. Studier af ulve i fangenskab helt tilbage til 1940’erne skabte teorier om et dominanshierarki styret af en alfahan med fysisk og psykisk magt. Dele af dem bruges stadig som undskyldning for straf: at ruske hvalpen i nakken, at gå først ud ad døren, at spise før hunden, at ignorere hunden, når man kommer hjem – og værst af alt at tvinge hunden om på ryggen for at vise, hvem der bestemmer.

Nyere studier af vilde ulve, bl.a. af David Mech, viser, at flokken er langt mere flydende. Den består af et forældrepar og deres afkom, og det er ikke den stærkeste ulv, der udøver fysisk magt. Det er hvalpene og de lavere rangerende ulve, der aktivt underkaster sig. Den norske ulveforsker Runar Næss har i 30 år aldrig set en ulvemor ruske sine hvalpe i nakken, og en ulv tvinger kun en anden om på ryggen, hvis den har til hensigt at dræbe den.

Hvis vi behandler vores hunde som ulve, hvorfor behandler vi så ikke hinanden som aber?

At ruske en hvalp i nakken kan give varige skader, og at tvinge en hund om på ryggen skaber frygt – den tror, den skal dø, og forsvar er en helt naturlig reaktion. En tam ulv, der udsættes for det, mister tilliden til mennesker for altid, mens tillid kan få den samme ulv til selv at rulle om på ryggen for at blive kløet på maven.

Hvad er lederskab så?

Vi kan ikke tale om lederskab uden at definere det – nogle så Stalin som en fantastisk leder, andre Gandhi. I hundenes verden er lederskab kontrol over ressourcerne, og dér har vi mennesker helt automatisk de store fordele: Vi har maden, husly og alt det andet gode. Lederskab handler ikke om fysisk magt eller social dominans, men om at have kontrol over goderne og fordele dem til flokkens bedste.

En flok baseret på magt kan ikke samarbejde og overleve. Kampe giver sår og gør flokken sårbar, og konflikter, der ikke kan løses, får flokken til at dele sig. Man hører ofte på træningspladsen, at sammenbragte hunde skal have lov at slås færdig, så der opstår en rangorden. Men det er sammenbragte hunde, ikke en flok, og trives de ikke sammen, vil aggressionen bare stige, indtil de kan komme væk fra hinanden.

Dæmpende signaler – og børn

Turid Rugaas har beskrevet de ”dæmpende signaler”, som hunde bruger til at holde ro i flokken. Hunde er i langt højere grad konfliktløsere end konfliktsøgere. Signalerne fungerer som en stige: Bliver de første ikke set, går hunden et trin op.

Et eksempel: Et barn tager gang på gang hunden om halsen. Barnet viser sin kærlighed, men hunden opfatter ikke krammet som venligt. Den vender hovedet væk, slikker sig om munden, gaber og brummer – den beder om hjælp. Bliver signalerne ikke respekteret, og bliver den måske skældt ud for at brumme, lærer den, at børn er noget skidt. Til sidst springer den de indledende signaler over og bider – og så er det alvor.

Straf en bange hund? Aldrig

Det er sørgeligt, når hvalpe omplaceres og unge hunde aflives, fordi de bider – ofte fordi ejeren har misforstået hundens adfærd og er blevet rådet til at straffe den, når den var bange. Straf i forbindelse med angst øger kun angsten og skaber en hund, der bider i forsvar. Som opdrætter, træner og ejer må man kunne se, om hunden er bange, og have opdateret viden om adfærd og indlæring.

Der er intet galt i en jagthund, der adlyder og apporterer, eller i gode vaner som at vente på lov til at hoppe ud af bilen eller spise. Men at bruge ulven som undskyldning for fysisk afstraffelse er ikke i orden. Du kan vælge at straffe uønsket adfærd eller belønne ønsket adfærd – det er dit valg. Prøv at få svigermor til at slukke lyset ved enten at slå hende med en avis, hver gang hun går den forkerte vej, eller give hende chokolade, hver gang hun går den rigtige.

Kilder bl.a.: Barry Eaton, ”Dominance: Fact or Fiction?” (2002); Hanne Hjelmer Jørgensen i Hund og Træning og Canis (2003); Per U. Hansen, ”Lederskab”, Hund og Træning (2004); foredrag ved Runar Næss (2004).