Schweisskursus på Juellinge Gods

Af Dorte Qvist

Schweiss betyder blod. Schweisstræning er spor af udlagt dyreblod, som hunden lærer at følge – så den til sidst kan finde anskudte eller påkørte dyr.

Lørdag den 9. juni 2007 kørte vi til Juellinge Gods ved Karise, som dannede rammen om weekendens kursus: en hovedbygning i kampesten, nykalkede bygninger, nyslåede plæner og store skyggefulde træer. Vi var 12 deltagere – fem hunde på spor lørdag og seks søndag.

Teori: seler, liner og færtsko

Efter morgenmaden gennemgik instruktøren Anne Egede teorien: sporseler, læder- og nylonremme, drypflasker, færtsko, dyreskind og blod. Vi lærte, hvordan man kan motivere hunden til at følge et spor – f.eks. spor i haven hen til madskålen, slæb af dyrelunge eller tilfældigt dryppede blodpletter på skovturen.

Praksis i højt græs og hård sol

Inden frokost lagde vi spor – dryp blod og mærker ved start, knæk og slut – gennem lårhøjt græs, som ikke var nemt for hundene. Deltagere uden hund observerede fra markvejen og fulgte Annes evaluering af hvert spor. Det var tydeligt, hvor forskelligt hundene reagerede, og at det tørre høje græs øgede sværhedsgraden.

Søndag havde godsejeren slået græsset, men til gengæld skulle hundene arbejde i fuld sol og 38 grader, efter at sporene havde ligget cirka tre timer. Imens fortalte Anne om træning af nybegynderhunden – ros hver gang hunden sætter snuden i sporet, og respektér derefter dens behov for arbejdsro – og om prøvesystemerne hos DKK og Dansk Schweisshundeforening.

Kidogo fulgte sporet fint de første 50 meter trods varmen. Så måtte jeg hjælpe, han fangede sporet igen, og efter yderligere 20 meter hjalp jeg ham resten af vejen. Annes evaluering bød på ros og pep til den videre træning – og jeg smilede.

Konklusionen var klar: Det var rigtig godt – en dygtig underviser, fyldt med viden og guldkorn.

Læs også Schweiss – en herlig måde at træne sin hund.