Hundesprog: Lyde, berøring og dufte

Af Stinne Ellegaard

Hunden understreger sit kropssprog og sin mimik med et helt repertoire af lyde – og den kommunikerer også gennem berøring og dufte. Ligesom os bruger hunde lyse toner ved glæde og mørke ved vrede.

Lydsproget

Vores hunde gør langt mere end ulven, som primært hyler – for at kalde flokken sammen, holde sammen under jagt, ved hilsen og for at markere territorium. For at forstå, hvorfor en hund gør, må man både høre og se den.

• ”Jeg er bange”: Høj, vedvarende lyd, der kan ende i et hyl – ofte når hunden er alene hjemme, med uro, skraben og biden.
• Indlært gøen: Hunden har fået opmærksomhed for at gø: vuf-vuf-vuf, pause, ser sig om, vuf-vuf.
• Ophidselse: Høj, hurtig gøen, gerne med piben og hop – hunden forventer, at noget skal ske.
• Langtidsstress: Enstonig, monoton gøen fra en hund, der f.eks. står alene i hundegård.
• Vogtning og forsvar: En advarsel – ”lad mig være!” – med grr-vuf eller ét kraftigt VOV.

Knurren misforstås ofte som aggression og udfordring. Men en hund, der knurrer ved madskålen eller kødbenet, fortæller i virkeligheden, at den ikke stoler på os – den er bange for at miste det. Skrig kommer ved voldsom forskrækkelse eller smerte, og den ”vrælen”, der lyder voldsom under et slagsmål, er mest af alt et højrøstet skænderi.

Berøringssproget

Fysisk kontakt er enten venlig – plejeadfærd, kurtisering og leg – eller uvenlig: imponerende og truende. Venlig kontakt rettes ofte mod den andens ansigt, gerne med dæmpende signaler som tilbagelagte ører, slik om munden og lavt logrende hale.

Tævens pleje af hvalpene stimulerer fordøjelsen, holder dem rene og varme og skaber tryghed. Og legen – jagt og kamp, hvor rollerne skifter – er i virkeligheden en uddannelse i at begå sig, hvor hundene øver alle de livsvigtige signaler og finder ud af, hvem der er stærkest, så mange konflikter undgås.

Duftsproget

Mennesket har omkring 5 millioner lugteceller, hunden omkring 200 millioner. Lugtesansen er hundens vigtigste sans, og ud fra en anden hunds duft kan den aflæse alder, køn og om den er kendt eller ukendt.

• Urinmarkering er hundens visitkort – en slags CV til de næste, der kommer forbi.
• Revirmarkering afgrænser ulvens territorium. Om vores hunde markerer alle vegne af samme grund, er svært at sige – måske skaber det tryghed og viser andre, at de findes.
• At rulle sig i noget ildelugtende kan måske skjule hundens egen duft på jagt – eller det dufter bare godt for hunden.

Husk, at en stresset hund urinerer oftere. Man må se på helheden for at give et kvalificeret bud på, hvad den vil sige.