Da klubbens sundhedsudvalg og formand i efteråret 2012 besøgte DKK for at drøfte de nye avlsrestriktioner, fortalte DKK’s dyrlæge Helle Friis Proschowsky, at FCI’s sundhedsudvalg havde diskuteret at acceptere ridgeløse Ridgebacks som en variant af racen.
Udvalget havde drøftet at godkende pels, farve og anatomiske kendetegn i racestandarder, som det genetisk er umuligt at undgå, når man avler efter standarden. Blandt eksemplerne var den peruvianske hårløse hund, hvis pelsede variant var diskvalificeret i ringen, selvom det er umuligt at lave rent hårløse kuld. Og selvfølgelig Rhodesian Ridgeback.
Ridge-genet og dermoid sinus
Genet for ridge er dominant, og forskning har vist, at hunde med to kopier af genet har en højere risiko for dermoid sinus. FCI’s sundhedsudvalg konkluderede, at det er genetisk umuligt at avle Ridgebacks uden også at få ridgeløse hvalpe – og at standarden derfor burde ændres, så ridgeløse hunde blev ligestillede med ridgede. Udvalget foreslog endda et navn: Ridgeless.
Udvalget noterede sig også, at formanden for den tyske kennelklub VDH havde antydet, at Ridgebacks kunne blive forbudt i Tyskland, hvis ridgeløse ikke blev fuldt accepteret.
Baggrunden
Baggrunden var bl.a. forskning fra Uppsala Universitet, der oprindeligt skulle finde genet for ridge. I 2006 publicerede Nicolette Salmon Hillbertz og kolleger en artikel i Nature Genetics, der ikke kun beskrev den genduplikation, der giver ridgen, men også forbandt racens kendetegn med dermoid sinus. Artiklen og dens forslag om kun at parre ridgede med ridgeløse hunde for at holde DS nede åbnede racen for hidtil ukendt kritik.
Den største kom to år senere, da BBC-dokumentaren ”Pedigree Dogs Exposed” viste, at den britiske Ridgeback-klubs etiske regler krævede aflivning af ridgeløse hvalpe, og fremhævede, at ridgen var den største risikofaktor for DS. Furoren var så stor, at den engelske kennelklub en periode overvejede helt at fjerne kravet om ridge i standarden.
Da udsendelsen blev vist på DR i 2008, lykkedes det takket være et godt samarbejde med journalister og dyrlæger at få Ridgebacken fjernet fra den danske version. Journalisten havde spurgt danske dyrlæger om racens sundhed – og fået at vide, at det var en af de sundeste racer, de havde i klinikken.
Hvad sker der nu?
Der var endnu ikke noget konkret forslag om at ændre standarden. FCI’s hovedbestyrelse havde bedt om en liste over alle de racer, der var blevet drøftet, før man eventuelt tog det op med racens oprindelsesland.
Ved Ridgeback-verdenskongressen i Toronto i 2012 blev der nedsat et globalt sundhedsudvalg, som jeg er medlem af. Vi tager sagen meget alvorligt og arbejder på at få genoptaget forskningen i, om folinsyre i foderet har en effekt på forekomsten af DS – i håb om, at det kan berolige både FCI’s sundhedsudvalg og Tyskland.
Læs også, hvad der skete, da sagen blev diskuteret på verdenskongressen i Lund i 2016, i artiklen Rhodesian Ridgeback World Congress i Lund 2016.
Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 1/2013, side 7. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN