Rhodesian Ridgeback World Congress i Lund 2016

Af Helle Lauridsen. Fotos: Elin Lehrmann

Efter otte års tæt nordisk samarbejde, som udfordrede både sproglige og kulturelle evner og gav nye, tætte venskaber, var det endelig tid til verdenskongressen i Lund i juni 2016. Talerne kom helt fra Australien og Sydafrika, og over 200 deltagere fra 27 lande var med.

Dag 1: Standarden i fokus

Konferencen blev skudt i gang af en debat mellem to anerkendte dommere og opdrættere, Orit Nevo og Linda Costa. Med udgangspunkt i en international undersøgelse af ridgefejl diskuterede de, om det fortsat er vigtigt kun at avle på korrekte ridges – eller om tiden er inde til også at bruge hunde med ridgefejl i avlen. Canadiske Barbara Turpin tog diskussionen endnu videre med spørgsmålet om avl med ridgeløse.

Dommerne Ann Woodrow og Denise Flaim talte om at have ”øje” for en korrekt bygget hund. Hestefolk er nødt til at have det, fordi en forkert bygget hest er ubehagelig at sidde på – men det kan også oparbejdes ved systematisk at betragte hunden fra hvalp til voksen.

Dagens alderspræsident var 80-årige Scotty Stewart fra Sydafrika. Med video fra Krüger Nationalpark fortalte han med stor fortælleglæde, hvordan Ridgebacks bruges til at beskytte rangerne, og hvordan racens evne til at læse en situation har reddet mange. Ind imellem var der masser af tid til at snakke, kigge på de medbragte hunde og hygge sig i baren med venner, man ellers kun kendte fra Facebook.

Dag 2: FCI og forslaget om en ridgeløs variant

Næste dag startede alvorligt. Astrid Indrebø fra FCI’s sundhedsudvalg og Kirsi Sainio fra FCI’s videnskabelige udvalg var begge fantastiske talere, og længe sad deltagerne bare og nikkede – man kan jo ikke være uenig i, at vi skal avle sunde hunde.

Men så kom pointen: FCI’s sundhedsudvalg foreslog, at det internationale Ridgeback-samfund skulle acceptere en ny ridgeløs variant. Efter Nicolette Salmon Hillbertz’ artikel om dermoid sinus i Nature i 2007 var racen kommet i FCI’s søgelys. Man sammenlignede ridge-genet med hårløshedsgenet hos de hårløse racer, hvor der nu er lavet en ”håret” variant, så de hårede hunde også kan udstilles og bruges i avl.

Der var desværre ikke meget tid til diskussion. Programmet fortsatte med nyt fra Tyskland, hvor dyrlæge Thomas Laube og dommer Martin Klopsch fortalte om situationen dér og om det DNA-forskningsprojekt om dermoid sinus, som den tyske klub DZRR har sat i gang. Thomas Laube fortalte også om over 800 sinusoperationer – mange på blandingshunde uden ridge – alle med succes. DNA-forskeren Miro Hornak fra Tjekkiet fortalte, at der jævnligt kommer en ridgeløs hvalp fra en forælder testet homozygot for ridge – og at hvalpen ved test viser sig at være genetisk ridged; ridgen er bare ikke synlig.

Professor Erling Strandberg fra det svenske landbrugsuniversitet opsummerede det første år med den nye svenske mentalbeskrivelse BPH – spændende data, der viser, hvor forskellige racerne er, også mentalt. Til sidst gik stafetten videre til de tyske værter for kongressen i 2020, og Kroatien blev valgt som vært i 2024.

En fælles erklæring

Som resultat af dagens diskussion mødtes kongressens sundhedskomité hurtigt og foreslog en fælles erklæring, som deltagerne bakkede op om. Kort fortalt anerkender den, at opdrættere er selvstændige og bedst til at afgøre, hvad der skal ske i deres hvalpekasser. Den opfordrer raceklubberne til at undgå straffende formuleringer i deres etiske regler om avl med sunde Ridgebacks, der kun har kosmetiske fejl, og til åbenhed og ærlighed mellem opdrættere.

Kongressen blev også enig om at fortsætte forskningen i dermoid sinus, bl.a. ved at genoptage et aldrig helt gennemført projekt fra 1996 om virkningen af folinsyre. Undersøgelsesdelen – hvor man ser på omfanget af DS og udviklingen de seneste 10 år – var ved at være færdig med data fra Finland, Sverige, Danmark, de tre tyske klubber og en tjekkisk klub, i alt ca. 1500 hvalpe om året. Udviklingen er særdeles positiv: Andelen af DS er faldet kraftigt. De svenske tal, som går længere tilbage, viser et fald fra 6,4 % i 1991–95 til 2,7 % i 2011–15, og de fælles europæiske tal ser endnu bedre ud.