Først maden, så desserten – Premacks princip

Af Mette Rio

Premacks princip siger, at en mindre sandsynlig adfærd kan forstærkes ved, at hunden – eller mennesket – får lov til at udføre en mere sandsynlig adfærd. Det er et supereffektivt værktøj at have i træningstasken.

Det går i sin enkelhed ud på at give hunden lov til at gøre noget, den selv gerne vil – hvis den lige først gør det, du ønsker. Jeg vil dog ikke anbefale at bruge en virkelig uønsket adfærd som belønning, som at hunden må undersøge skraldeposen, fordi den gav pote.

Men: Ja, du må gerne løbe frit på stranden – du skal bare lige sætte dig ned i ro først, så tager jeg linen af. Eller: Ja, du må gerne komme ud af bilen og ind i hundeskoven – du skal bare lige sidde i bilen først, så jeg kan åbne døren i ro og fred.

En stor mark at løbe på kan være en langt større belønning end selv den lækreste godbid. Så hvorfor ikke bruge marken?

Sådan gør du ved bildøren

Åbn bildøren eller buret på klem. Maser hunden sig frem, lukker du igen. Du kan godt bede hunden om at sætte sig, hvis den er i tvivl om, hvad der forventes – men du kan også vente og se. Den stærkeste indlæring sker, når hunden selv tænker sig frem til løsningen. Når den sætter sig, går døren op, og den må hoppe ud.

Premack i træningen

I lydighed kan man f.eks. bruge Premack til at få fart på tilbageløbet med apporten. En hjælper holder hunden og apporten, mens du går eller løber væk. Hunden vil selvfølgelig gerne løbe efter dig; hjælperen holder apporten frem, og hunden får lov at løbe hen til dig i samme øjeblik, den tager apporten.

Du bruger det sandsynligvis allerede, når du fodrer: Du venter med at sige ”værsgo”, til hunden sidder roligt. Det ville være absurd at give en godbid for at sidde – belønningen er jo, at den får lov at spise.

Og måske bruger du det også i dine egne indre dialoger: ”Når jeg har ordnet køkkenet og sat en vask over, så må jeg gerne … træne med min hund.” Eller noget med en sofa.