En tur til den norske Ridgeback-speciale

Af Karina Green

Den norske Ridgeback-speciale lå i år i pinsen og endda sammen med en schweissprøve, så jeg begyndte hurtigt at undersøge mulighederne for at komme derop.

Jeg skrev med nogle af de norske udstillere, jeg havde mødt i Drammen året før, undersøgte dommerne og ikke mindst, om nogen ville med på den lange tur. Min opdrætter, Jo-Ann, havde også overvejet at tage af sted, så sammen med vores norske venner fik vi hurtigt planlagt turen.

Af sted mod nord

Fredag morgen pakkede vi de tre hunde – Foenix, Sjalle og Holly – og en hel del oppakning i min bil og satte kursen mod færgen i Hirtshals. Hundene blev luftet på en lækker strand i højt solskin før de cirka fire timers sejlads. Derfra gik turen til Malungen Gæstegård syd for Lillehammer, hvor specialen blev holdt, og hvor vi skulle bo til mandag. Stedet var meget idyllisk med en stor, flot skovsø midt i den fantastiske norske natur. Her fik vi selskab af Alexandra og Uncas, der var kørt hele vejen fra Sjælland gennem Sverige.

Så skulle der udstilles

Lørdag var det babyer, hvalpe og hanner, der stod for skud – Holly, Foenix og Uncas. Med 30 grader, blå himmel og vindstille havde hundene det varmt i ringen, men nordmændene havde heldigvis stillet en stor pavillon op i skyggen. Holly blev bedste babytæve med ”særdeles lovende”, Foenix fik excellent og en fin kritik i en stærk championklasse, og Uncas fik excellent med CK og reservecertifikat. Om aftenen var der middag på gæstegårdens terrasse og hygge hos Mona, en af Jo-Anns gamle hvalpekøbere.

Søndag var det tævernes tur samt avls-, opdræts- og specialklasser. Jeg fik lov at vise Foenix’ norske søster, Zhinga, i en stor åben klasse, hvor vi endte som nr. 3 med excellent og CK – en sjov og lærerig oplevelse. Jo-Ann og Sjalle fik en fin andenplads i veteranklassen med excellent og CK, og i opdrætsklassen blev Kennel Kuzonga nr. 3 af fem fine hold.

Stor succes på sporprøven

Mandag kørte vi til Hamar til sporprøve med 10–12 hunde. Det var endnu en varm dag, og vi var spændte på, om de trætte hunde havde kræfter tilbage efter to dages udstilling. Sjalle var tydeligt mærket af varmen og meldte fra ved det sidste knæk. Alexandra og Uncas var længe af sted, men kom glade tilbage og havde fundet løbet.

Jeg havde trukket dagens sidste spor og skulle først af sted ved 14-tiden, hvor solen for alvor varmede. Foenix havde endda haft dårlig mave og ikke spist siden søndag morgen. Men hold da op, hvor blev jeg overrasket: Han arbejdede fantastisk på sporet uden hjælp fra mig – jeg fulgte bare med og støttede, alt hvad jeg kunne. Vi fandt løbet, og Jo-Ann og Alexandra var ikke i tvivl, for de kunne høre mig juble.

Over halvdelen af hundene fik 0. Alexandra og Uncas blev nr. 3 med en 2. præmie, og da jeg hørte, at nr. 2 havde fået 1. præmie og ikke var mig, blev det hele meget uvirkeligt.

Foenix havde sporet sig til en 1. præmie med hæderspræmie og blev prøvens bedste hund – det var helt vildt!

Nordmændene var rigtig søde til at lykønske os. Efter en overnatning i Larvik og en rolig sejltur var vi hjemme igen efter en helt fantastisk tur. Jeg kan kun varmt anbefale den norske Ridgeback-speciale til alle.