En lille ny – om at starte forfra med en hvalp

Af Else Baumgarten

Så oprandt dagen, hvor jeg kunne hente min lille, bløde, hvedefarvede hvalp. Der var gjort klar med blød seng og legetøj – og så var det ellers med at være på.

Selvfølgelig havde jeg glemt det meste af, hvordan det var at have en lille altkrævende hvalp i huset. De spidse tænder kunne jeg godt huske – men ikke, at de var så slemme. Plaster blev flittigt brugt, og en bekendt foreslog, at jeg fik fornyet min stivkrampevaccination. Mine bluser og strømper fik et helt nyt, moderne mønster.

Alt skal smages på

Knapperne på køkkenskufferne, sko, koste, støvsugeren, fugleklatter, småsten, regnorme, tyggegummi på fortovet, ølkapsler – og en humlebi, trods ihærdig hækkeløb fra min side. Det var ikke uden interesse at se, hvad der kom ud i den anden ende. Man bliver tit urolig for, om sådan en lille mave kan holde til det hele.

Køkkenrullerne blev rullet hurtigt ud de første dage – lige som jeg troede, hunden havde forstået det med at tisse udenfor, lå der en sø på gulvet. Heldigvis skulle der hviles ind imellem, og sovende med benene i vejret lignede hun det blideste, man kunne tænke sig.

Den store verden

Efter en uges tid gik turen uden for havelågen. Jeg bar hende det meste af vejen, mens hun nysgerrigt så på biler, cykler, mennesker, hunde og sikahjorte. Aldrig har jeg mødt så mange, der spontant stoppede op – ikke for at hilse på mig, men for at røre ved det lille stykke vaskeskind.

En dag i haven var hun pist væk. Gennem hækken så jeg hende i naboens have – og trafikken længere ude. Jeg løb i træsko rundt til naboens indgang, men kunne ikke finde hende. Så kiggede jeg ind over hækken til vores egen have: Dér stod den lille røver midt på plænen og så forundret på mig. Bagefter gennemgik jeg hækken på knæ, meter for meter.

Et nej er ikke nødvendigvis et nej for en Ridgeback. Det skal være et NEJ med store bogstaver, før den tror på det.

Set i bakspejlet har det været overvældende at starte op igen med en lille ny – hårdt arbejde, men også de dejligste stunder. Nu er hvalpen blevet stor, og regnormene er skiftet ud med lange løbeture på store arealer.

Læs også Man glemmer hurtigt – hvalp nummer 7.