Chessie – derfor blev det en Ridgeback

Af Ane Marie, Erik og Chessie

Hvor mange Ridgeback-ejere har ikke fået spørgsmålet: ”Hvorfor blev det en Ridgeback?” Vores gamle hund Snoopy, en blanding af cocker spaniel og langhåret gravhund, døde efter 16 gode år, og tomheden var stor.

Afløseren skulle være en hund i klappehøjde – riesenschnauzer og rottweiler havde været på tapetet. Men på hvalpelisten var der kun to kuld, der fangede os: Ridgebacks. Selvom det var lørdag eftermiddag, ringede vi til en opdrætter, der havde solgt sine hvalpe – men fortalte stolpe op og stolpe ned om denne enestående race, der stiller krav til ejeren.

Efter en halv time var vi hos klubbens daværende hvalpeanviser og mødte hendes tæve. Det gjorde udslaget: rolig, adræt, venlig og dog reserveret. Dagen efter mødte vi en anden tæve og hendes kuld, og så var der ingen tvivl.

En Ridgeback er ikke en hund, der kan styres med en fjernbetjening – der kræves arbejde, konsekvens og masser af kærlighed.

”Yo-yo-hunden”

Den 16. juli 2002 kom Isilwane Inja Abela – Chessie – hjem. Hun undersøgte straks det hele; om vi var med, var underordnet. Opgaver, som hundeeksperter stillede, løste hun hurtigt og klogt, men pinde og bolde blev hurtigt for kedelige – der skulle hjernegymnastik til.

Mellem første og anden løbetid var vi tit ved at løbe skrigende bort. Alt, hvad hun havde lært, var gemt langt væk, og hun fik tilnavnet ”yo-yo-hunden”. Alle gæster skulle hilses på i øjenhøjde. Men hun var hele tiden en utrolig glad og hengiven hund – og efter anden løbetid faldt tingene på plads.

Spor og udstilling

I politihundeforeningen viste det sig, at bidarbejde og halsgivning ikke var hendes favoritter – men sporarbejdet var i verdensklasse. Og udstilling, som vi ville have svoret, ikke var noget for os? Ved første udstilling var der ikke en føntørrer at se i Ridgeback-hjørnet, kun almindelige folk med hunde på tæppet og masser af gode råd til nybegyndere.

Klubbens professionalisme over for nye hvalpekøbere, de etiske regler og hvalpeanvisningen var med til at gøre Ridgebacken til ”vores” race. Lad os stå sammen om reglerne – for hundenes og racens skyld.