Boganmeldelse: Think Dog! – om hunde, der er blevet et problem

Af Birgit Hansen

”An owner’s guide to canine psychology” af John Fisher tager udgangspunkt i ”problemhunde” – eller rettere: hunde, der er blevet et problem for deres mennesker, og som ingen almindelig træningsklasse kan hjælpe.

Birgit Hansen anså bogen som en rigtig god guide til at forstå hundens opførsel og forebygge problemer – for hunden og dermed for omgivelserne.

Racen betyder noget

Fisher lægger især vægt på, at hundens race har stor betydning for træning og samliv – noget, Birgit synes, der bliver kigget for overfladisk på i de typiske træningsklubber.

Busa er den første til at finde ud af, hvad vi prøver at lære ham – men han gider ikke gøre det igen og igen som labradoren eller schæferen ved siden af.

Det gør ham ikke til en mindre god hund. Det viser bare, at han er avlet til at være opfindsom og have eget initiativ. Derfor øver Busa og Birgit ti forskellige øvelser på en træningsaften, mens labradoren koncentrerer sig om præcision i en eller to. Det får typisk instruktørerne til at tale om gruppedisciplin – og Birgit til at tale om Ridgebacks. Bogen fortæller hende, at hun ikke er så skør endda.

Ridgeback – forside 2/2003
Fra forsiden af RIDGEBACKEN nr. 2/2003

Bogen kommer også omkring fysiske problemer, foderets indflydelse på adfærden, forskelle mellem racer og alternativ behandling – krydret med livlige case-historier.

Læs også En Ridgeback er STÆRK – det bør købere vide.

Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 2/2003, side 7. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN