Der er heldigvis mange seriøse og ansvarlige opdrættere, som lægger et stort arbejde i at finde gode hjem og velinformerede ejere. Næsten alle advarer om, at Ridgebacks bliver store. Men det gør greyhounds, podencos og mange andre racer også.
Det ville måske blive klarere for kommende ejere, hvis det blev understreget, at en Ridgeback bliver STÆRK.
Det slog mig til ovalløbstræning, hvor en greyhoundejer med tre hunde i snor var lige ved at blive slæbt hen til startboksen. Min han Busa, som ikke er specielt bred af en Ridgeback-han at være, har nok cirka samme trækkraft som tre greyhounds. Havde jeg ikke god kontakt med ham, når han er tændt på ”harejagt”, ville han slæbe mig med.
Store hunde er ikke ens
Mange ejere af andre store hunde forstår ikke altid, hvor stærk en Ridgeback er. En broholmer er større, men som mastiff-type mindre ”vild”. Når mine to Ridgebacks leger i haven, ligner det for folk uden kendskab til racen en rå kamp – det er næsten blevet en lokal turistattraktion – men de leger bare og er glade. Ejere af schweizere og ulvehunde fortæller typisk, at deres hunde slet ikke er så vilde.
Til kommende ejere
Vil du have en Ridgeback, skal du kunne lide en livlig, stor og stærk hund – især hvis det er en han. Indendørs er den rolig, men udendørs kan den være noget af en kraftkarl. Træning og god kontakt er altafgørende.
Ikke fordi der er mange Ridgebacks til omplacering, men en tydeligere besked kunne måske hjælpe de få, der vælger forkert.
Læs også Skal der gøres en forskel? – om racens ry på træningspladsen.
Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 2/2004, side 19. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN