De fleste gør sig nogle tanker, før de siger ja til en bestyrelsespost – hvis de da nogensinde får taget sig sammen. Hvad kan jeg bidrage med, hvor meget tid har jeg, hvad siger familien, tør jeg holde fast ved mine meninger? Og: Bliver jeg valgt, får jeg indflydelse, er jeg dygtig nok?
Jeg var selv tæt på at trække mig, da jeg skulle skrive en anbefaling af mig selv til bladet. Måske fordi jeg er jyde. Men jeg overvandt genertheden – og valget gik let: Der var ingen modkandidater.
Det første halve år
Ved første møde tog de erfarne medlemmer godt imod os nye og gav et godt indblik i, hvad det vil sige at drive en specialklub under DKK. Opgaverne blev fordelt fornuftigt. Bestyrelsens styrke er, at alle har deres ”hjertebørn”, hvilket giver bredde og god debat. De fysiske møder følger bladets rytme; resten klares på mail og telefon.
Der har været uenighed – og det bør der også være. Men vi er nået frem til enighed, og alle har deltaget i debatten.
Hvor skal vi hen?
Op mod klubbens 25-års jubilæum i 2007 spurgte Erik igen, hvordan man holder dampen oppe. Klubbens medlemmer viser, at de vil noget med deres hunde – på udstilling, til LP, schweiss, mentalbeskrivelse, væddeløb og lure coursing.
- Sørg for, at nye Ridgeback-ejere kommer ind i klubben og med til arrangementer – og føler sig værdsat.
- Når nye medlemmer føler sig godt tilpas, tilbyder de ofte selv deres viden og erfaring.
- Vælg den rigtige bestyrelse, og hold en åben og saglig dialog mellem bestyrelse og medlemmer.
- Flyv ikke højere, end vingerne kan bære – vælg et realistisk ambitionsniveau.
Så kære medlemmer: Har I lyst til at gøre et stykke arbejde for klubben og hundene, så gå fra overvejelse til handling. Det er ikke så slemt, som det lyder!
Læs også Frivillighed – hvordan får vi flere på banen?
Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 3/2005 og 4/2006, side 3 og side 3. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN