Kito – en selvsikker ung dame (og ti hvepsestik)

Af Eva Hald og Sam Jul Jørgensen

Da vi i 1992 måtte sige farvel til vores gamle hunde – Ridgeback-hannen Moja og hovawart-tæven Samanda – troede vi aldrig, vi kunne få så gode hunde igen. Moja var den eneste hund, vi seriøst havde mistænkt for at kunne drage følgeslutninger.

Så kom broholmeren Fenris og ti gode år: sød, kærlig, suveræn med børn og gamle damer, meget lydig – og modsat Ridgebacks meget behagesyg. I foråret 2004 skulle der hund i huset igen, og valget stod mellem hovawart og Ridgeback.

På jagt efter den rigtige

For at være sikre ville vi se voksne hunde – hvordan var de nu, 20 år efter Moja? Vi ringede til Ridgeback-ejere i Vestjylland og blev mødt med stor venlighed: en gåtur i klitterne og et besøg, hvor vi nærmest forelskede os i en han. Og så mødte vi Buksie på en udstilling, og hans ejere henviste os til en tæve, der ventede hvalpe med ham.

Den 14. december 2003 hentede vi Kito. Hun var totalt uimponeret over køreturen og indtog sit nye hjem, som om hun altid havde boet der.

Godbidder? Nej tak

Hvalpemotivationen i en meget kold periode var ikke en succes: Det var for koldt, al træning foregik med godbidder, som hun ikke gad, og det eneste, hun ville, var at lege med de andre hvalpe. Så vi stoppede. Der er ingen grund til at opsøge nederlagene.

Hanner siger: ”Okay, når du insisterer.” Kito får tomme øjne: ”Det kan da ikke være mig, du taler sådan til – så er jeg gået.”

Vand er fint til indvortes brug, til at lege med, når haven vandes, og i havet – men regn kan man virkelig ikke byde en Ridgeback. Som étårig er hun næsten lydig, tungekysser alle og har åbenbart ikke læst i standarden, at Ridgebacks er reserverede. Hun er et rigtigt næsedyr, så schweiss står næst på listen.

Kito siger tak

På Ridgeback-dagen i august 2004 kom Kito og hendes ”mor” til at træde på et hvepsebo. Hun fik ti smertefulde stik og blev frygtelig bange. Straks kom en masse mennesker til: Én hentede dyrlægen, en anden havde en antihistamin, en tredje et stort, vådt og køligt håndklæde. Kito kom sig hurtigt og kunne deltage i udstillingen – og hendes ejere takkede alle de rare hundemennesker.

Råd: Ved mange stik, stik i mund eller svælg, eller tegn på allergisk reaktion skal du kontakte dyrlægen med det samme.