Vores klub – et håb om fællesskab

Af Stinne Elgaard

Jeg har været aktiv i klubben i snart seks år og er utrolig glad for at dele mine oplevelser med ligesindede. Men jeg synes stadig, stemningen kunne være bedre – særligt på udstillingerne.

Jeg ved godt, at det er en konkurrencesituation. Alligevel håber jeg at kunne gøre en lille forskel: Vi kunne alle være lidt sødere over for hinanden.

Jeg indrømmer gerne, at jeg heller ikke altid får sagt pænt goddag til alle. Jeg er som regel nervøs og kan virke fraværende. Men jeg prøver altid at nå rundt og hilse – og når det hele er overstået, at sige tillykke til alle med et godt resultat. Også selvom jeg måske ikke er enig med dommeren.

Får vi en præmiering, vi ikke synes om, så husk, at det intet har med de andre ejere eller hunde at gøre. Det er dommerens valg.

Stod man selv som dommer, ville der helt sikkert også være nogen, der var uenige. Hvis alle starter med at sige pænt goddag, er tonen allerede slået an fra morgenstunden.

Hvor – og med hvem – man taler

Vi skal ikke alle kunne lide hinanden, og vi har ikke samme holdninger. Selvfølgelig taler man om hinanden. Men der er stor forskel på, hvor og med hvem. Det er helt forkert at rakke en anden opdrætter ned på en udstilling – endda over for mulige hvalpekøbere.

Som kommende opdrætter har jeg fået mange henvendelser fra købere, som ofte også har talt med andre. Jeg har min egen holdning til, hvad andre laver – men den holder jeg for mig selv. For hvilket signal sender det, hvis jeg taler negativt om alle mine kolleger? Man kan sagtens på en pæn måde gøre køberne opmærksomme på, at de skal se sig godt for. Og vælger de alligevel en anden, er det deres valg. Det er langt mere positivt, når en køber har været rundt hos flere og så vælger netop min kennel.

Ridgeback med apport
Foto fra RIDGEBACKEN nr. 4/2008

Vi elsker alle de skønne hunde

Trods vores uenigheder kan vi nok blive enige om én ting: Vi elsker disse skønne hunde. At vi har hver vores holdning til, hvad der er vigtigst i avlen, er en anden snak. Man lærer meget af at prøve at forstå andres motiver – og måske ændrer man endda sine egne holdninger.

Det skal ikke være en stor løftet pegefinger. Der er heldigvis mange, der altid siger pænt goddag og kommer og siger tillykke. Lad os følge deres eksempel og skabe en klub, hvor fællesskab er nøgleordet.

Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 4/2008, side 14. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN