FCI-standarden siger: Næsen skal være sort eller brun. En sort næse hører sammen med mørke øjne, en brun næse med ravfarvede øjne. Alligevel møder brunnæsede Ridgebacks stadig dommere, der mener, at en brun næse og gyldne øjne er forkert.
Lidt historie
Indtil for få år siden var en brunnæset – eller levernæset – Ridgeback et sjældent syn i Danmark. Ikke fordi genet var nyt; allerede de første engelske importer bar det, og der kom jævnligt brunnæser i kuldene. Men med den massive import af hunde fra Zimbabwe i 80’erne og 90’erne blev farven meget usædvanlig. Mange husker Kwetu’s Xoxa In Denmark, importeret fra USA i 1992, som ”den første”. Han var i hvert fald den første brunnæse, der ud over sit danske championat vandt flere BIR både herhjemme og i udlandet.
Først i 2006 blev der igen født en brunnæset hvalp i et dansk kuld, og siden er der født omkring 20. Hvalpene kan kendes længe før næsefarven er endelig, på deres helt særlige, klare pelsfarve.
Hvad siger standarden – egentlig?
Standarden nævner farve to steder: Næsen skal være sort eller brun, og øjnenes farve skal være ”afstemt efter pelsfarven”. Det kan virke forvirrende: Skal en lys hvedefarvet hund med sort næse så have lyse øjne? Og en mørkerød brunnæse mørkebrune øjne? Det sidste er genetisk umuligt.
Forklaringen findes i den gamle standard, som var bygget over dalmatinerens. Dér skulle øjenfarven harmonere med ”the colour of the dog” – altså hundens pigment – ikke med pelsens farve. Og i modsætning til dalmatineren er der ingen forskel i pelsen på en sortnæset og en brunnæset Ridgeback. Farven for alle Ridgebacks, uanset pigment, er lys hvedefarvet til rød hvedefarvet.
Lidt genetik
Genet for sort pigment – i næse, øjenkanter, tånegle og de mørke øjne – er dominant. Har hunden blot én kopi, er den sortnæset. Mangler genet helt, bliver næsen brun (fra rødbrun til mørk chokolade), øjnene ravfarvede og neglene lysere. En brunnæset hund kan derfor aldrig have mørkebrune øjne.
- SS – to kopier af sort: sortnæset
- Sb – én af hver: sortnæset, men bærer brun
- bb – to kopier af brun: brunnæset
Parres en SS-hund med en brunnæse, bliver alle hvalpe sortnæsede bærere. Først når to bærere parres, kan der komme brunnæser – og genet kan ligge gemt i 5–6 generationer, før det viser sig igen.
Xoxa – fortalt af Ole Matthiesen
Efter tre Ridgebacks, der alle døde unge af sygdom, brugte vi over et år på at studere stamtavler og tale med opdrættere i hele Europa og USA. Det endte med Kwetu’s Xoxa In Denmark fra Barbara Sawyer-Brown i Chicago, som kom til Kastrup i foråret 1992. Vi ønskede en brunnæse, fordi den kunne tilføre avlen rene farver uden uønskede sorte hår i pelsen. Som schweisshund var Xoxa formidabel – jægerne var altid overraskede over, at ”den sjove hund med striben” kunne gå sporet så hurtigt og sikkert.
På udstillinger var det svært, for allrounddommerne havde aldrig set en brunnæset Ridgeback, og øjenfarven blev ofte kritiseret. Hos specialdommere gik det altid godt, og Xoxa blev den første brunnæsede Ridgeback, der blev BIS på den svenske special. Mange europæiske opdrættere brugte ham, men herhjemme ville man ikke. Desværre blev han kun 5 år; han fik nyresvigt efter en borreliainfektion. Vi glemmer ham aldrig.
Lulu og Sofi – fortalt af Jes Moeskjær
Ved vores første udstilling i 1996 så vi en brunnæset han sidde på bagklappen af en bil, og solen fik ham til at skinne kastaniebrun uden forstyrrende sort i hovedet. Det var Xoxa, og han var en åbenbaring. Derfor skulle vores næste tæve være brunnæset: den elegante, lyse Lulu fra Malmø. Siden kom den mørke Sofi, som også skinner mørkebrunt i det rette lys. Det morsomme er, at de begge kun får sortnæsede hvalpe. Men vi ville have elsket dem lige højt, om så de havde haft blå næser.
Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 3/2008, side 5, 9 og 10. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN