Tre danske Ridgebacks på vildtspor i Sverige

Af Alexandra Claudius Nielsen

Det var med en del spænding og mange sommerfugle i maven, at Uncas og jeg kørte mod nord en dejlig dag i juli. Marie Wijkander, Kennel Inanda Mellberg, havde gæstfrit åbnet sit hjem, så tre danske hunde og deres mennesker kunne komme til vildtsporprøve i Väne Ryr og udstilling i Tvååker.

Maries hjem var en gammel kaptajnsgård fyldt med smukke ting og dejlige hunde. Rod og Elisabeth var der allerede, og inden længe gik snakken lystigt. Så kom J’Adore og Jo-Ann – og J’Adore var i løbetid. Uncas og hun skulle sove på samme værelse, men da løbetiden lige var startet, gik det heldigvis fint.

Ikke som at gå spor i Danmark

Väne Ryr, hvem havde hørt om det? Men det skulle vise sig at være verdens navle for vildtspor. Dommerne Inger og Roger Skoglund havde lagt de første spor dagen før. Vi var så optimistiske, at vi havde bestilt spor onsdag, torsdag og søndag og regnede med tre 1. præmier hver.

Det var noget helt andet end i Danmark: tæt skov, store områder med stød, tæt lyng, brombær og birkekrat, der næsten ikke var til at komme igennem – og dufte af elg, jærv, ræv, masser af hjorte og sidst, men ikke mindst, ulv. På Rods sidste spor var der også hugorme. Det var varmt, og vi blev alle skældt ud, fordi vi ikke havde en lille flaske vand med til at fugte hundens snude.

Første dag blev det til en 0., en 2. og en 1. præmie. J’Adore, der ellers er meget sporfast, havde svært ved at koncentrere sig i løbetiden – og en elgko med kalv var lige passeret i starten af sporet. Torsdag blev en dejlig dag: tre 1. præmier! En 1. præmie giver et diplom, og der gives en så fyldig kritik, at man næsten kan følge sporet inde i hovedet.

Udstilling i brugsklasse

Fredag og lørdag var der udstilling i Tvååker, og alle tre hunde stillede i brugs- og jagtklassen. J’Adore vandt sin klasse begge dage, Rod vandt sin og fik sit første svenske certifikat, og Uncas fik 1. præmier og fine kritikker.

Den første danske SEVCH

Søndag kunne en af vores hunde med en 1. præmie blive den første danske Ridgeback med titlen Svensk Vildtsporchampion. Sporene skulle først gås kl. 19, og hundene var godt brugte efter lange køreture, spor, udstilling og fremmede omgivelser. Ved J’Adores tredje knæk stod en flok rådyr midt i sporet, netop hvor der var en tilbagegang, og hun måtte have en tilrettevisning – men resten var perfekt. Tilbage var de to ”drenge”, født samme dag samme år.

Titlen som den første danske Svensk Vildtsporchampion gik til Uncas!

Om mandagen fik Rod endnu et spor, og Elisabeth kunne sammen med Marie fejre endnu en SEVCH. Tak til Marie for hendes gæstfrihed og til Inger og Roger Skoglund for deres forståelse for vores hundes sind – de er sjældent kloge hundemennesker. Fra svensk side undrede man sig i øvrigt over, at vi skal til Sverige for at få et championat på spor.