Kejser Aurelijus fylder 10

Af Auris opdrætter, Kennel Kuzonga

Torsdag den 2. april 2002 skete der noget helt fantastisk i et lille hvidt hus i Vamdrup: Et kuld Ridgeback-hvalpe blev født. En af dem var en helt rød han med en usædvanlig smuk ridge.

Han havde også et ”jeg vil blive hos min mor”-gen med sig, og fra han var få dage gammel, gjorde han alt for at charmere opdrætteren – undertegnede – og forklare, at han altså ville blive. Det lykkedes.

Auri havde en turbulent hvalpetid, fordi hans menneskemor var syg i mange måneder. Han var meget overladt til sig selv sammen med sin mor, Issa, og sin onkel, Sigurd, og kom derfor ikke så meget ud blandt andre hunde, som han burde. Udstillinger syntes han i starten var superfedt, men efter at være blevet bidt tre gange på udstillinger i Tyskland syntes han – forståeligt nok – ikke længere om det. Det er nu blevet til CACIB’er og certifikater, og i dag er han husets herre og en helt speciel champion.

Hvalpeopdrageren

Auri har en utrolig ro over sig, kombineret med en fandenivoldskhed, når der skal leges eller trænes – for så at blive helt rolig, sød og kærlig igen med de små hvalpe. Han ELSKER hvalpe. Fra han var 1½ år, har han altid skullet ind og vaske de helt små, og senere lege med dem. Han er også fantastisk til at opdrage større hvalpe – på en sød og legesyg måde, hvor de hele tiden forstår, når han mener noget alvorligt. Mens jeg skriver, ligger han på stuegulvet og leger med sin niece, Holly.

I dag bor Auri sammen med to halvsøstre og den lille niece. Han er den, alle søger til, og den, alle driller – men de ved godt, når grænsen er nået. Han tillader stort set alt, indtil han som en anden kejser – han har altid gået under navnet Kejser Aurelijus herhjemme – med et enkelt nik fortæller, at nu er det nok.

Den første Ridgeback med BPB

Auri har to brugstitler: UHP (udholdenhedsprøve), som mange Ridgebacks efterhånden har – og BPB (begynderprøve B). Han var den første Ridgeback nogensinde, der stillede op til en BPB, og han bestod i første forsøg. Han var egentlig bare med for hyggens skyld, fordi jeg havde tilmeldt hans mor, Issa. Det styrtede ned, og hun bestod ikke – men Auri gjorde! Ved dæk under gang smed han sig uden problemer ned i 2–3 cm vand på græsset. Jeg var lidt overrasket, men meget glad og stolt.

Vi har ikke været til prøver siden. Vi træner bare for sjov og hygger os med det – og så alle de kære hvalpe. Man skulle tro, det var Auris mening med livet at opdrage dem.

Auri, stort, stort tillykke med de 10 år. Vi håber på mange gode år endnu!