Tilbage i 2020 var min mand og jeg så heldige at få den helt rigtige vejledning af hvalpeanviser Susanne Bech-Hansen: ”I skal kontakte Dorthe i Varde.” Sagt og gjort – og i juni 2020 kunne vi køre hjem med Melvin.
Vi havde i forvejen en hvalp på seks måneder fra Kennel Mairangi i Tyskland. Men vi havde tidligere haft to Ridgebacks og set, hvilken glæde de havde af hinanden, så der var ingen tvivl om, at der skulle to hunde på matriklen igen.
Første udstilling
Vi havde tidligere trænet i DCH på hvalpehold og ”hvalpe fortsætter”, og det blev også en god og lærerig start for Melvin – trods lange perioder med corona-nedlukning. Han var blevet en junior på 13 måneder, før han på opfordring fra opdrætteren kom til sin første udstilling. Min mand var taget alene af sted til Hadsten og kom hjem med roset, præmie og en flot bedømmelse.
Så var min interesse vakt, og Melvin blev meldt til ringtræning – heldigvis kun 10 minutters kørsel hjemmefra. De næste udstillinger blev særdeles lærerige, og med god vejledning fra opdrætterne og målrettet træning hver uge kom resultaterne. Melvin og jeg lærte noget nyt hver gang.
BIR i silende regn
I Brørup besværliggjorde et forfærdeligt vejr al fremvisning. Melvin og jeg blev inviteret ind i et telt ved ringsiden i ly for regn, torden og lyn. Melvin blev BIR i silende regn og skulle i store ring om eftermiddagen. Jeg var slet ikke klar over, hvilken præstation det var – det gik først op for mig langt senere. Men jeg bed mærke i opdrætterens store begejstring, og med kæmpe opbakning gik vi i store ring. BIG3 og fotos fra dagen siger alt: kæmpe smil og nye mål.
Junior Champion
Fra maj til september 2021 blev Melvin udstillet syv gange. Hver gang var lærerig, og jeg havde bestemt mine udfordringer, for Melvin var overhovedet ikke interesseret i godbidder, når vi kom til byen. Stor var glæden, da det sidste certifikat kom i hus, og han blev både Klub Junior Champion og Junior Champion – og senere kåret til Årets Junior-hanhund 2021/2022.

Mellemklasse og åben klasse – bevar troen
Den ugentlige ringtræning er siden suppleret med hundefitness for at styrke opstilling og muskler. Det giver en ny, sjov relation mellem Melvin og mig og en bedre forståelse af hundens anatomi. Et besøg hos en hundeosteopat gav også ny viden og mere målrettet træning.
Hver udstilling har jeg taget som træning og forsøgt at bruge både ros og kritik konstruktivt. Man møder uundgåeligt en dommer eller to, der ikke dømmer, som man ønsker, og man bliver påvirket og ked af det – men man er nødt til at ryste det af sig og komme videre. Når konkurrencen i mellem- og åben klasse bliver hård, med mange danske og udenlandske hunde, der jagter det danske championat, skal man virkelig bevare troen på, at det en dag lykkes, og tage hver udstilling som et skridt på vejen.
Endelig – helt uventet og med glædestårer
En udstillingsdag, jeg aldrig glemmer: Melvin havde dagene forinden haft sin første parring og blev noget påvirket i ringen, da han pludselig fik fært af sin ”nye norske veninde”. Trods udfordringerne endte det godt, og han blev bedste hanhund. Efter 23 udstillinger over 16 måneder og 6658 kørte kilometer lykkedes det ved RR100-jubilæumsudstillingen i Strøby: Melvin, 2 år og 4 måneder, blev ny Dansk Champion – og fik endda titlen RR100V.
Jeg har aldrig haft så let en køretur hjem fra Sjælland til Ribe – super glad og rørt, nu med en champion bag i bilen.
Klubben, handlere og hunde
Det har været spændende at lære udstillingsverdenen at kende, og jeg har mødt mange søde mennesker, der gerne hjælper en ”ny” på vej. Klubben er hjælpsom, og det samme er DKK, når man tager kontakt. På udstillinger møder man både den superseriøse handler, der kommer for at vinde, og udstillere, der kommer for at få en god dag med deres bedste ven. Og så er der de nysgerrige, der gerne vil hilse på netop vores race og høre om hvalpe – og så er vi tilbage ved starten, i Vojens i 2007 på RRK’s 25-års jubilæumsudstilling, hvor min mand og jeg selv gik rundt og drømte om en Ridgeback-hvalp.
Nu venter nye mål: Vi har været til den første schweisstræning, og måske tager vi udfordringen op og træner mod en prøve …
Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 3/2022, side 16–17. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN
