Årets Brugshunde

Gældende fra 01.06.2020

Konkurrencerne

Konkurrencerne løber fra start d. 1. juni til finalen d. 31. maj, og der konkurreres indenfor følgende brugshunde discipliner:

Disciplin Konkurrence
Lydighed 1: Årets LP1
2: Årets LP2
3: Årets LP3
Rally 1: Årets Rally Begynder
2: Årets Rally Øvet
3: Årets Rally Ekspert
4: Årets Rally Champion
5: Årets Rally Senior
Nose Work 1: Årets NW1
2: Årets NW2
3: Årets NW3
4: Årets NWElite
5: Årets NW-Senior
Schweiss 1: Årets Schweisshund 3t/400m
2: Årets Schweisshund 20t/400m
3: Årets Schweisshund 20t/1000m
4: Årets Schweisshund 40t/1000m
Samlet Årets Brugshund

Pointgivning og reglement for udnævnelse af vinder er beskrevet nedenfor.

Til de forskellige titler er knyttet en række vandrepokaler, hvorpå navnet på vinder hunden bliver indgraveret. Pokalerne overrækkes sammen med et diplom til årets vindere på klubbens årlige Ridgeback-dag. Vandrepokalerne skal afleveres til klubbens pokal ansvarlige senest 1. juni året efter overrækkelsen, så navnene på den næste sæsons vindere kan blive indgraveret.

Deltager- og Resultatkrav

I konkurrencerne deltager herboende medlemmer af Rhodesian Ridgeback Klubben: Det vil sige hunde der er registrede i DKK, og hvis dansk boende ejer er medlem af Rhodesian Ridgeback Klubben på prøve- og finaledagen.

Point tildeles kun for officielle DKK prøver.

Point tildeles ud fra prøveresultater på Hundeweb. Hvis Hundeweb ikke er korrekt opdateret, er det ejers og kun ejers ansvar, at det korrekte prøveresultat sendes til aktivitet@ridgebackklub.dk.linux161.unoeuro-server.com inden finalen og senest 7 dage efter.

Resultater tæller kun med hvis der er givet tilladelse til offentliggørelse i katalog.

Point følger Ridgebacken, og hunden kan føres af anden end ejer.

Pointgivning

Lydighed

I ”Årets Lydighed” konkurrencer tildeles point som procent af det maksimale opnåelige point ved prøven. Point tildeles indenfor klassens lydighedsprøve og vægtes efter følgende skema:

Konkurrence Lydighedsprøve Factor Maksimal Prøve Point Maksimal Konkurrence Point
1: Årets LP1 LP1 1,00 200 200/200 * 100 = 100
2: Årets LP2 LP2 1,25 280 280/280 * 125 = 125
3: Årets LP3 LP3 1,50 320 320/320 * 150 = 150

Vinder:

Den Ridgeback med flest point og 1. præmie vinder.  Ved pointlighed tildeles vinder efter DKK’s lyddighedsreglement.

Eksempel:

  • En Ridgeback har opået 160 point på en LP1 prøve, og tildeles 160/200 * 100 = 80 point i konkurrencen Årets LP1.
  • En Ridgeback har opnået 280 point på en LP3 prøve, og tildeles 280/320 * 150 =131,25 point i konkurrencen Årets LP3 og kan vinde da 280 point giver en 1. præmie
  • En Ridgeback opnået 255 point på en LP3 prøve, og tildeles 255/320 * 150 =119,53 point i konkurrencen Årets LP3 men kan ikke vinde da 255 point kun giver en 2. præmie

Rally

I ”Årets Rally” konkurrencer tildeles point kun hvis hunden som minimum har bestået med 1. pind på rallyprøven. Point tildeles indenfor klassens rallyprøve og vægtes efter følgende skema:

Konkurrence Rallyprøve Factor Pind / Minimum Prøve Point Maks Konkurrence Point
1: Årets Rally Begynder Begynder 1,00 70 100 * 1,00 = 100
2: Årets Rally Øvet Øvet 1,25 85 100 * 1,25 = 125
3: Årets Rally Ekspert Ekspert 1,50 95 100 * 1,50 = 150
4: Årets Rally Champion Champion 1,75 97 100 * 1,75 = 175
5: Årets Rally Senior Senior 1,50 96 100 * 1,50 = 150

Vinder:

Den Ridgeback med flest point vinder. Ved pointlighed tildeles titlen den yngste, og herefter deles titlen.

Eksempler:

  • En Ridgeback har opnået 69 point på en Rally Begynder prøve, hvilket ikke giver 1 pind, og derfor tildeles ingen point i konkurrencen Årets Rally Begynder
  • En Ridgeback haopnået 70 point på en Rally Begynder prøve, og tildeles 70 * 1,00 = 70 point i konkurrencen Årets Rally Begynder
  • En Ridgeback har åbnet 97 point på en Rally Ekspert prøve, og tildeles 97 * 1,50 =145,5 point i konkurrencen Årets Rally Ekspert

Nose Work

I ”Årets Nose Work” konkurrencer tildeles point efter følgende skema:

Konkurrence Nose Work-prøve Factor Maks Konkurrence Point
1: Årets NW1 NW1 1,00 100 * 1,00 = 100
2: Årets NW2 NW2 1,25 100 * 1,25 = 125
3: Årets NW3 NW3 1,50 100 * 1,50 = 150
4: Årets NWElite NWElite 1,75 100 * 1,75 = 175
5: Årets NW-Senior NWSenior 1,00 100 * 1,00 = 100

Vinder:

Den Ridgeback med flest point og 1. præmie vinder klassen. Ved pointlighed vinder færrest fejl derefter  hurtigste tid

Eksempler:

  • En Ridgeback har opnået 100 point på en NW1 prøve, og tildeles 100 * 1,00 = 100 point i konkurrencen Årets NW1

Schweisshund

I ”Årets Schweisshund” konkurrencer tildeles point indenfor klassens sporprøve, efter følgende skema

Bedømmelse
Konkurrence Schweissprøve 1. Præmie 2. Præmie 3. Præmie
1: Årets Schweisshund 3t/400m 3t /  400m 100 50 25
2: Årets Schweisshund 20t/400m 20t/ 400m 125 62,5 31,25
3: Årets Schweisshund 20t/1000m 20t/ 1000m 150 75 37,5
4: Årets Schweisshund 40t/1000m 40t/ 1000m 175 87,5 43,75

Der tildeles 10 point extra til en 1. præmie bedømt på alle RRK afholdte schweissprøver, og yderligere 5 point til gevir/pokal vindere med 1. præmie på årets forårsprøve og prøven på den årlige Ridgeback-dag.

I ”Årets Schweisshund” konkurrencerne tæller et spor uden dommerledsagelse (SUD) på lige fod som et spor med dommerledsagelse.

Vinder:

Den Ridgeback med flest point og 1. præmie vinder klassen. Ved pointlighed tildeles titlen den på prøvedagen yngste, og herefter deles titlen.

Eksempler:

  • En Ridgeback har fået en 1. præmie på en 3t/400m schweissprøve i Dansk Retriever Klub, så tildeles 100 point i konkurrencen Årets Schweisshund 3t/400m
  • En Ridgeback har fået en 1. præmie på en 3t/400m schweissprøve på Ridgeback-dagen men vinder ikke pokalen, og tildeles derfor 110 point i konkurrencen Årets Schweisshund 3t/400m
  • En Ridgeback har fået en 1. præmie på en 3t/400m schweissprøve på Ridgeback-dagen og vinder pokalen, og tildeles derfor 115 point til konkurrencen Årets Schweisshund 3t/400m
  • To kuld søskende står lige i Årets 3t/400m Schweisshund konkurrence ved finalen 31 maj. De to Ridgbacks vinder begge konkurrencen.

Årets Brugshund

I konkurrencen om ”Årets Brugshund” tildeles point som det totale point fra det bedste resultat i hver af disciplinerne

  • Lydighed
  • Rally
  • Nose Work
  • Schweiss

Placering:

Placering i konkurrencen sker i følgende rækkefølge: Flest point, alder. Den højeste placerede Ridgeback vinder konkurrencen om Årets Brugshund

Eksempler:

  • En Ridgeback har på Schweiss opnået 100 point i 3t/400m og 125 point i 20t / 400m konkurrencerne. Da bedste resultat er 125 point, overføres 125 point til Årets Brugshund konkurrence. Samme Ridgeback har opnået 100 point til NW1, og det totale point i Årets Brugshund konkurrence er dermed 125+100 = 225
  • Ved finalen, har en Ridgeback opnået 100 point i NW1 på sin 2 årsdag, en anden 100 point i Schweiss på sin 1 årsdag. Da den sidste Ridgeback er yngre, bliver den placeret højere på Årets Brugshund listen,