Måske ender 13 med at blive mit lykketal. Den 13. marts 2006 blev C’Hakika parret første gang, og den 13. maj kom der 13 hvalpe til verden på 13 timer.
Det har været en skøn oplevelse – men ikke rosenrødt og pussenusset. Det har været benhårdt arbejde i to måneder med sutteflasker, mælkeblandinger, tis og bæ, skemaer, vagtskifte, søvnmangel og stort set intet normalt familieliv. Hele familien, også børnene, har taget store opgaver på sig, og det har været et fælles projekt, vi er meget stolte af.
Tænk det igennem, før du planlægger et kuld
- Har du overhovedet tiden – til at finde hanhund, til dyrlæge, parring, fødsel og til at være hos hvalpene hele tiden?
- Hvor finder du en god hanhund?
- Hvordan vil du forholde dig til sinushvalpe?
- Kan du finde nok gode hvalpekøbere?
- Hvad gør du med eventuelle ”overskudshvalpe” – er du villig til selv at beholde nogle?
- Har du råd? Rejser, parring, dyrlæge, ekstra foder, mælkepulver, registrering og hvalpetræf løber hurtigt op.
To hold hvalpe
Med 13 hvalpe skulle der gives mælkeerstatning. De første tre uger fik det ene hold flaske, mens det andet diede – og ind imellem skulle flasker renses, blandinger laves, hvalpekassen gøres ren og C’Hakika have to kilo kød om dagen. Nogle dage bevægede jeg mig næsten ikke væk fra kassen.
Sinus – og en lettelse
Vi havde på forhånd besluttet, at sinushvalpe ikke skulle aflives. Først fandt vi to, så en tredje – og efter fem uger dukkede en fjerde op på hovedet af en hvalp. Den var tyk og måske betændt, så den blev opereret hurtigt. Det gik perfekt, og vi kunne aflevere en færdigopereret hvalp til køberen.
Netop det at overdrage en hvalp, der allerede er opereret, var en kæmpe lettelse. Fremover vil jeg nok være villig til at få min sinushvalp opereret, inden den flytter – også selvom den så skal blive hjemme lidt længere. Og klubbens initiativ med erfarne frivillige, der hjælper opdrættere med at finde sinus, er utroligt godt.
Jeg respekterer det valg, folk træffer om sinus, uanset om de afliver eller opererer. Lad os pakke den moralske pegefinger væk og støtte hinanden.
Hvalpekøbere og penge
Vi fik fantastiske hvalpekøbere, som holdt ved trods mange borende spørgsmål. Én hvalp købte vi tilbage, da vi havde fejlbedømt køberen. Et godt råd: Hold den bedste hund tilbage – du ved aldrig, om du ender med at beholde den.
Og så pengene: Det må ikke komme bag på nye opdrættere, at det kan være store summer. Det er fint, hvis der er mulighed for et overskud, for det er seriøst og hårdt arbejde – men når alle udgifter er betalt, er der ikke meget tilbage. Godt det kun er en hobby.
Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 3/2006, side 8–9. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN