Schweiss-eventyret med Uno

Bart Mihulowicz fortæller om en førstegangshundeejers rejse ind i schweiss-verdenen med sin unge ridgeback Uno – og om en uforglemmelig forårsprøve den 4. maj 2025.

RIDGEBACKEN 2025-2: Schweissspor i skoven
Schweissspor i skoven

Da jeg første gang så en Rhodesian Ridgeback stryge forbi på en gåtur i København, vidste jeg, at det var min drømmehund. Nu står jeg her som førstegangshundeejer med min 11 måneder gamle hanhund, PoKali Ridge Usiku of JabOla – til dagligt kaldet Uno – en lille, men lidenskabelig og talentfuld fætter. Som jæger har jeg set mange hunde arbejde i naturen, men det var altid schweiss-hundene, der imponerede mig mest – deres utrolige evne til at finde et skudt stykke vildt uden tøven, kun ved hjælp af næsen.

En mentor og et hemmeligt våben

Heldigvis krydsede vores vej Carsten Grøn, en dedikeret spormand og ridgeback-ejer med et ocean af viden, hvis hund Cheko er dansk sporchampion. Fra første træning så han potentialet i Uno, selvom han er lille for racen: „Det hele ligger i Unos næse. Bare hjælp ham med at finde glæden, så klarer han resten.“ Vi begyndte at træne for tre måneder siden, og Uno kastede sig over det som en lille løve på savannen – især når vi brugte vores hemmelige våben: kattemad med vildtsmag. Heste, cyklister eller andre hunde ignorerede han totalt, når han var i arbejdstøjet.

Prøven den 4. maj

Vi ankom til Danstrup Hegn efter en nat med styrtregn, og jeg var spændt som en flitsbue. Sporet, lagt af stifinder Ann, var 400 meter langt og tre timer gammelt. Efter bare syv meter begyndte Uno at cirkle rundt, og frustrationen voksede – men så fangede han sporet igen og trak mig målrettet gennem skoven som et lokomotiv. Halvvejs gik han endda en tur rundt om dommerholdet og spændte deres ben med sin lange sporline; den dag i dag har han ikke forklaret, hvad intentionen var.

Ved en ung bøg standsede han, og jeg turde ikke kigge på ham af frygt for at skabe forventning. Pludselig hørte jeg dommer Annettes stemme bag mig: Uno havde fundet kloven! Han gik sporet igennem hurtigere end nogensinde, uden en eneste fejl, mens han selv så ud, som om det bare var endnu en dag på kontoret. Uno fik første præmie og blev kåret til dagens hund i sin klasse.

Jeg vil gerne takke dommer Annette og stifinder Ann for et fantastisk spor, Henne Pet Food for de generøse godbidder og klubben for den inspirerende bog om racen. Nu drømmer vi om næste udfordring: 20 timers overnatningsspor. Til andre ridgeback-ejere vil jeg sige: Giv jeres hund chancen for at udfolde sit naturlige talent – spring ud i skoven, og lad eventyret begynde.

Bart Mihulowicz

Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 2, 2025, side 16-17. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN