I løbet af sommeren har jeg på min hundeskole afholdt nogle dage med temaet “Negleklip for Ridgebacks”. Min oplevelse er, at Ridgebacks relativt ofte er følsomme omkring deres poter og kløer og ikke er glade for at få klippet dem.

Derfor fik jeg lyst til at holde nogle dage, hvor der var mulighed for at arbejde koncentreret med poterne. På de to dage har vi arbejdet med forskellige metoder til at komme i gang med de negle. Her er et kort referat af, hvordan vi har grebet det an.
Frivillig håndtering
Jeg er stor fortaler for “frivillig håndtering” – altså at man lærer sin hund at blive håndteret (herunder at få klippet negle) på frivillig basis. Følelsen af kontrol hænger meget sammen med graden af tryghed. Hvis hunden føler, den har kontrol over situationen og kan starte og stoppe efter behov, vil den typisk være meget hurtigere til at føle sig tilpas, end hvis den ikke får det valg. Derfor har vi på forskellig vis arbejdet med at give hunden mulighed for at sige “jeg er klar” og “nu gider jeg ikke mere” i træningen:
- Det kan være at gå på tæppet, når man er klar, og kunne forlade tæppet, hvis det bliver for meget.
- Det kan være at røre et target, når man er klar, og opleve, at håndteringen slutter med det samme, hvis man flytter sig fra target.
- Eller det kan være, at hunden spiser eller slikker på noget lækkert, mens man håndterer – og så snart hunden stopper med at spise, stopper berøringen også.
Metoden giver øget tryghed og skal altid kombineres med, at hunden forinden ved, hvad der skal ske. Så vis neglesaksen (medmindre hunden er bange for den), sig noget bestemt, eller gør det altid et bestemt sted. Start så med at belønne hunden for at sige “jeg er klar” (fx når hunden går på tæppet) – og så kan træningen starte.
Babysteps
Det kræver lidt tålmodighed, når man skal skabe tryghed omkring noget, som hunden er utryg ved. Allerførst er det en god idé at skabe en ny og anderledes situation, så alle de gamle følelser ikke trigges. Man må starte et sted, hvor hunden føler sig tryg, og træne derfra. Måske er trin 1 bare at vænne hunden til, at man holder poten lidt – og gradvist i længere og længere tid. Vi har arbejdet med at belønne 1:1 for alle de små skridt, fx:
- vise neglesaks – godbid
- række ud mod hundens ben – godbid
- røre pote – godbid
- holde pote – godbid
- holde i længere tid – godbid
- holde pote og røre negl – godbid
- holde pote og hive i negl – godbid
- holde pote og røre med noget andet end negleklipperen – godbid
Bliv selv ved, og find på flere. Pointen er aldrig at overskride grænsen, samtidig med at man arbejder sig længere og længere i forløbet. Hvis hunden bliver utryg og vil væk, så lad den komme væk! I næste session må man så træne med mindre belastning for at genfinde trygheden.
Hunden kan selv file neglene
Et alternativ eller supplement til denne træning kan være at lære hunden selv at file neglene. Det var vi også i gang med.
Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 3/2018, side 19–20. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN
