Mindeord over Elisabeth Svendsen (1943-2026), tidligere formand for Rhodesian Ridgeback Klubben, skrevet af Helle Lauridsen.

Jeg mødte Elisabeth første gang ved klubbens generalforsamling i 1997, hvor hun mødte op – ledsaget af sin advokat – for nu skulle der være styr på tingene. Det var dengang, generalforsamlingerne var præget af livlige kampvalg og stor deltagelse. Med et overvældende flertal og klubbens love fulgt til punkt og prikke blev der valgt en ny bestyrelse. Elisabeth blev valgt som formand, jeg selv blev redaktør, Margit Sand blev kasserer, og Nada trådte ind som hvalpeanviser.
Jeg fik stor respekt for Elisabeths no-nonsense tilgang til opgaverne. Der var mange udfordringer, ikke mindst klubbens store 25-års jubilæumsudstilling, som skulle afholdes få måneder efter generalforsamlingen – på et tidspunkt, hvor vi endnu ikke havde fået adgang til klubbens bankkonto. Men det lykkedes, og langsomt kom klubben tilbage på sporet. Nye love, etiske regler og organisatoriske rammer blev etableret – mange af dem danner stadig fundamentet for klubbens stabilitet i dag.
Brugshunde og skov
Elisabeth var formand i tre år, indtil Nada overtog posten i 2000. Herefter kunne hun koncentrere sig om det, der stod hendes hjerte nærmest: arbejdet som jagtchef i de store Lindenborg Skove og brugshundearbejdet med særligt fokus på eftersøg og schweiss. Hendes ridgebacks var først og fremmest brugshunde og hendes daglige makkere i skoven. Hun var selv schweiss-dommer og åbnede generøst de smukke Lindenborg-skove for både træning og prøver.
Hendes engagement førte også til, at hun var med til at etablere FDA – Fællesforbundet for Drivende og Apporterende Jagthunde. Gennem det samarbejde fik racen adgang til det formelle jagthundemiljø, hvilket styrkede dens jagtlige anerkendelse og senere bidrog til godkendelsen af schweiss-championatet i begyndelsen af 2010’erne.
Ludvig, Rod og Emil
Ludvig – Torhusets Hunter’s Moon Ludvig, født 1998 – blev Elisabeths tro følgesvend, ikke kun i skoven, men også i hjemmeværnet, hvor han sandsynligvis var den eneste ridgeback, der nogensinde har bestået hjemmeværnsprøven. Først for ganske nylig er det blevet offentligt kendt, at Elisabeth var kompagnichef og medansvarlig for forsvaret af Regan Vest, den tophemmelige bunker tæt ved hendes hjem i Rold.
I 2006 kom den svenske hvalp Rod (Inanda Mellberg Edelrood) til Rold – en passioneret jagthund, der samtidig blev en succesfuld udstillings- og avlshund. Sammen med sin handler Stinne Elgaard rejste Elisabeth Europa tyndt med Rod og opnåede en lang række titler. Et af hans afkom, Emil (Murumbis Emil Make Me Euphoric, født 2012), blev Elisabeths sidste ridgeback.
I de senere år mødtes en mindre flok regelmæssigt i jagthytten i Rold til schweiss-træning i de private Lindenborg-skove. Mens sporene modnede, gik tiden med historier fra et liv levet fuldt ud – fra tiden som SAS-stewardesse i begyndelsen af 1960’erne til årene i Hong Kong og de utallige jagtoplevelser. Elisabeth sagde ofte, at hun en dag ville gå igen sammen med den „grå dame“ på Lindenborg Gods. Jeg håber, hun nu vandrer der sammen med sine elskede hunde. Æret være hendes minde.
Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 1, 2026, side 23. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN
