Den 26. april 2009 var det tid til Rhodesian Ridgeback Klubbens første officielle schweissprøve, i Store Dyrehave ved Hillerød. Vejret viste sig fra sin smukkeste side – man kunne ellers have troet, at det lige skulle regne netop den søndag.
En ilddåb for prøvelederen
Først svigtede vores blodleverandør, men heldigvis fik vi kronvildtblod af fineste kvalitet fra Jyllands vestkyst. Så blev dommer, hornblæser og jeg selv syge: Dommeren skulle i al hast hjerteopereres, og jeg havde ikke forudset, at mit venstre knæ skulle skiftes. Det kunne være svært at skaffe en ny dommer, for der var fem andre prøver samme dag – men Niels Christoffersen sagde ja, selvom han skulle op kl. 3.30 for at nå at lægge sporene.
En hornblæser – hvor finder man lige sådan én? Til sidst fik jeg via min jagtforening kontakt til Leif Jaral, og hvilken hornblæser! Han gjorde dagen særdeles festlig. Vores fotograf skulle til konfirmation, men Jeanette trådte til og gik med på alle spor. De eneste, der holdt hele vejen, var de to dygtige stifindere, Kristian og John, som havde planlagt alle sporene om mandagen.
Så kører det
Vi mødtes lidt før kl. 6, og efter en kop kaffe gik stifindere og dommer ud for at dryppe sporene, så første spor kunne gås kl. 9. Kl. 8.45 var der lodtrækning, hornet blev blæst, og første ekvipage gik ud med dommer, stifinder, hornblæser, fotograf og tilskuere. Sporet var så tæt på, at vi kunne følge med det meste af vejen, og jubelen var stor, da vi hørte hornet: Sheevas havde som den første bestået med en overbevisende 1. præmie. Derefter gik det slag i slag.
Det var en overraskelse, at den nok mest sporfaste af vores hunde ikke ville gå spor den dag. Det kan ske, når man har med hunde at gøre – sporet var svært, i graner og efter en lang tør periode. Måske ville hun bare hellere have ligget på sofaen.
Kl. 11.30 var vi færdige, og dommeren og jeg gik i gang med papirarbejdet. Niels har dømt schweiss i mange år og forklarede omhyggeligt, hvorfor han dømte, som han gjorde – jeg lærte rigtig meget. Ved præmieoverrækkelsen gennemgik han hvert spor og begrundede sin bedømmelse. Så blæste Leif til frokost: røget laks med røræg og lun ribbensteg med rødkål. Man skal beværte sine hjælpere godt, når de bruger deres fritid på at give os andre en dejlig dag.
Det hele var lykkedes. Selvom der undervejs havde været besværligheder, endte det godt – ligesom i et eventyr.
Mange tilskuere spurgte interesseret til, hvad vi lavede, når de så de smukke hunde og hørte hornet gjalde i skoven – så vi fik også lavet lidt reklame for schweiss og Ridgebacks. Da alt var ryddet op, kørte jeg hjem til mine to ”drenge” – meget træt, men meget glad.
Læs også om, hvordan det gik ved schweissprøven i 2010.
Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 2/2009, side 6–7. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN