Hundesprog: Overlegen eller underlegen?

Af Stinne Ellegaard

Tidligere har man brugt ordene overlegen og underlegen om det, der foregår, når to hunde mødes. Men de begreber hører egentlig kun hjemme i en vildtlevende ulveflok – en familie med forældre og børn og en rangorden.

Når fremmede hunde mødes, er der ingen kamp om rang. De udveksler information om hinanden med kropssprog, mimik og dufte. Vi mennesker går jo heller ikke i gang med at afgøre, hvem der bestemmer, bare fordi vi skal drikke en kop kaffe med en fremmed.

Vend begreberne på hovedet

En hund, der viser truende adfærd, er sjældent selvsikker – så havde den ikke behov for at true. Typisk er den usikker eller usocialiseret og ukendt med situationen. En selvsikker hund er sprogsikker og velsocialiseret og har det fint med situationen.

  • En usikker hund kan se ”overlegen” ud: stive bevægelser, ører frem, direkte blik og hale vandret eller højere. Men det viser bare, at den er anspændt.
  • En selvsikker hund kan se ”underlegen” ud: undvigende blik, lange mundvige, ører tilbage, vægten bagud og lav hale. Det er dæmpende signaler – den fortæller med hele kroppen, at den er venlig. Ofte gør den det netop over for en usikker hund.

Stive bevægelser er heller ikke altid truende – de kan skyldes stress, anspændthed eller simpelthen racen. Se altid på hele situationen og ikke kun på enkelte signaler.

Ridgeback i profil
Foto fra RIDGEBACKEN nr. 3/2007

Hvordan passer det med vores sprog?

Vi kan kun bruge en brøkdel af signalerne – vi kan ikke dufte kirtelsignaler eller logre med halen. Men kropssproget og til dels mimikken kan vi bruge i stor udstrækning.

Den største fejl vi mennesker gør, er at smile og kigge direkte på hunden.

Vi smiler både, når vi er glade, og når vi er usikre. Heldigvis lærer vores egne hunde at tyde os – men fremmede mennesker kan være sværere: Nogle hunde er f.eks. utrygge ved folk, der viser meget tandkød, eller ved store, ”stirrende” brilleglas.

I hundreder af år har det været hunden, der tilpassede sig os og forsøgte at forstå vores sprog. Vi kommer længst i samspillet, når vi gør det samme og sætter os ind i dens.

Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 3/2007, side 18. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN