Førstehjælp til hunde – hvad gør du, når uheldet er ude?

Af Helle Cornelius-Knudsen

Torsdag den 21. januar 2016 holdt Ridgeback Klubben en spændende foredragsaften om førstehjælp til hunde. Foredragsholder var dyrlæge Therese Servè Wilbert med 12 års erfaring fra smådyrspraksis.

Det blev en superinformativ aften, hvor vi gennemgik grundreglerne i førstehjælp, vejrtrækning, temperatur, puls og kredsløb, genoplivning og en lang række typiske uheld med symptomer og behandling. Vi fik også vist lidt forbindingsteknik, hvor demohunden Izaan måtte stå model – ikke helt frivilligt. Han er ellers glad for Therese og klinikkens godbidder, men trods sin størrelse er han noget pivet. Her er et udpluk.

På ulykkesstedet

• Vurder skadens omfang og alvor, og skab ro og overblik.
• Sørg for din egen sikkerhed.
• Brug en beroligende stemme og rolige bevægelser.
• Kontakt dyrlæge eller dyrlægevagt.
• Tjek: Trækker hunden vejret? Hvilken farve har tungen? Skal luftvejene frigøres? Er der puls? Er der frisk blødning?

Hvad er normalt?

Kend din egen hunds normalværdier, mens den er rask – så er det lettere at se, når noget er galt. Som tommelfingerregel trækker en hund vejret 10–30 gange i minuttet i hvile, temperaturen ligger omkring 38–39 grader, og pulsen, som mærkes i lyskefolden med to fingre, ligger på 60–140 slag i minuttet. Slimhinderne i mund og øjne skal være lyserøde og fugtige, og trykker man på tandkødet, skal farven komme tilbage på 2–3 sekunder. Ved chok føles pulsen ofte hurtig, men svag.

Aftenen gennemgik også kunstigt åndedræt og hjertemassage. Det lærer man bedst ved at øve sig under vejledning, så overvej et førstehjælpskursus for hundeejere.

Hund i chok

Chok er akut svigt af kredsløbet, så organerne ikke får ilt og næring – en selvforstærkende katastrofesituation, der kan udløses af stærke smerter, kraftig blødning eller udtørring. Hunden er urolig, har store pupiller, blege slimhinder, hurtig puls, kolde ører og poter og en hurtig, overfladisk vejrtrækning. Ro omkring dyret og hurtig dyrlægehjælp er afgørende.

Forgiftning og fremmedlegemer

Typiske syndere er chokolade, rosiner, fedt, planter og medicin (især paracetamol). Notér, hvad hunden har spist, hvor meget og hvornår, og tag emballagen med til dyrlægen.

Fremmedlegemer er ofte legetøj, ben, tøj, tæpper eller grene. Tegnene kan være nedsat appetit, opkast og sparsom eller ingen afføring. Fjern om muligt fremmedlegemet fra munden – men træk aldrig i snor eller garn, der hænger ud. Har hunden slugt noget, skal den hurtigst muligt til røntgen. Sidder noget kilet fast i svælget, så forsøg at frigøre luftvejene med hænderne.

Kloskader

En klo, der hænger fast på en trappe eller i en dørsprække, kan flække. Så længe kloen er flækket, gør det ondt, hver gang hunden træder på poten, og den skal derfor som regel fjernes helt og poten forbindes hos dyrlægen. Hunden må ikke slikke på poten, da det forsinker helingen.

Mavedrejning – vigtigt for store racer

Mavedrejning ses hos store hunde med dyb brystkasse som Ridgebacken og opstår typisk efter store portioner mad eller vand efterfulgt af motion. Det sker akut og voldsomt: Hunden er rastløs, savler, prøver at kaste op uden at få noget op, bugen er udspilet, benene er kolde, og den har store smerter. Det er livstruende og kræver dyrlæge med det samme. Ved hurtig behandling er prognosen god, men der er risiko for tilbagefald.

Forbinding af en pote

• Vat mellem alle tæer og trædepuder
• Eventuelt et sugende lag på såret
• Vat på hele det område, der skal forbindes
• Elastisk bind i cirkulære, krydsende bevægelser – først løst, derefter gradvist strammere
• En potesok til sidst

Tak til klubben for en superaften. Nu er vores familie klædt på til at hjælpe hele dyreflokken!

Artiklen er et referat af et foredrag og erstatter ikke dyrlægehjælp. Er du i tvivl, så ring altid til din dyrlæge eller dyrlægevagten.