Fire tanker om hundetræning

Af Mette Rio

Fire små tanker, der kan gøre en stor forskel, når du træner med din hund.

1. Drop de ”gratis” godbidder

Vi fortæller hunden, at vi kan lide en adfærd, ved at belønne den, når den viser adfærden. Vi bruger et markørsignal til at markere præcis, hvornår adfærden var god, men godbidden eller legen er stadig den primære belønning. Hvad kommunikerer vi så, når vi giver en ”gratis” godbid under træning? Det kan være godbidden, der gives, når:

• hunden gjorde noget helt andet end det, jeg bad om, men så så sød ud imens
• hunden rejste sig fra dæk, fordi jeg var for ambitiøs med afstand, tid eller forstyrrelser
• jeg lige havde en klistret godbid til overs i hånden, og det var nemmere at give den end at putte den tilbage i lommen

Hvordan i alverden skal hunden forstå det? Forestil dig at lære et nyt sprog med en lærer, der roser dig for en sætning, der er ren volapyk. Gem de gratis godbidder til sofahyggen eller skovturen – i træningen er de faktisk meget ”dyre”, fordi de fejlkommunikerer.

2. ”DÆÆÆKKK!!!” – ord giver ingen mening i sig selv

Skal vi selv lære et ord på et fremmed sprog, må vi først koble ordet sammen med betydningen – f.eks. ”dog” og billedet af en hund. Det giver ingen mening bare at sige ”dog” til et lille dansktalende barn og forvente, at det forstår. På samme måde giver ”sit”, ”dæk” eller ”plads” ingen mening, før hunden har koblet lyden sammen med en adfærd.

Først kommer adfærden – nemmest hjulpet på vej med et håndtegn. Så kan du begynde at sige ordet samtidig med adfærden. Når de to er godt koblet, kan du sige ordet før adfærden. Prøv med de øjne at se på folk, der råber ”plads … PLADS … PLAAAADS!” til en hund, der snuser rundt i buskene. Hvis der mod forventning sker nogen indlæring, lærer hunden, at ”plads” betyder: hyg dig i buskene.

3. Små skridt med sikker succes

Kan du huske, da du lærte at køre bil? Kobling, omdrejninger og gearskift var svært nok i starten. Tænk, hvis du skulle have startet med en parallelparkering i myldretid en vintermorgen i slud – og kørelæreren råbte NEJ, hver gang det gik galt. Gad vide, om du havde opgivet bilen?

Vær en af de gode kørelærere. Sørg for, at det i starten ikke er sværere, end at det kan blive en succes. Start med ro – og vær selv rolig. Øg sværhedsgrad og forstyrrelser gradvist, og bliv ved med at udvikle jer, til I til sidst laver parallelparkeringen, mens I blinker, bruger viskerne, hører musik og smiler til cyklisten. Der er altid et lettere trin og et sværere – så brug trappen.

4. Klirr, klirr, klirr

Kender du døren, der piber, hver gang den går op, eller cyklen, der siger klonk? Der er masser af lyde, vi skynder os at gøre noget ved, fordi de irriterer os. Tænk, hvis vi ikke kunne slippe for dem – hvis der altid hang noget lige ved ørerne og klirrede ved hvert skridt. En hund hører langt bedre end os. Tjek, om hundetegnet klirrer.