BPB i regn og slud – Issa og Auri hos rottweilerne

Af Jo-Ann Nielsen

En lørdag i slutningen af oktober 2004 – i bestemt ikke Ridgeback-venligt vejr – tog jeg mine to hunde, Issa og Auri, med til rottweilerklubben i Hobro. Begge var tilmeldt en B-prøve (BPB).

Jeg har deltaget i prøver i mange forskellige klubber med Issa og bliver altid pænt modtaget. Folk spørger interesseret, hvad det er for nogle hunde. Man kunne tro, at kun rottweilere ”duede” i en rottweilerklub – men sådan er det ikke.

Issa: ”Hent den selv”

Det var koldt, regnfuldt og blæsende, og Issa hader kulde, vand og blæst. Det gik rimeligt indtil sidste øvelse: apport. Issa kan apportere, men den dag satte hun sig ned – med bagdelen hævet et par centimeter over det våde græs – og pev. Hvis jeg skulle bruge den apportbuk, kunne jeg selv hente den. 53 af 100 point. Hun var desuden falsk drægtig og ikke helt godt tilpas – dumme hundefører, tænkte jeg bagefter.

Auri: ”110 alternative apportøvelser”

Lige så meget som Issa skal peppes op, skal Auri dæmpes ned. Tandvisning havde jeg glemt at træne, så den øvede vi på parkeringspladsen. Lineføringen efter skitse – med to skud undervejs, som han var ligeglad med – gik med lidt stram line og skæve sit. Gennem gruppen ville han helst hilse på alle og tjekke lommer for godbidder.

• Sit under gang, hans bedste øvelse: Numsen smækkede ned i det våde græs. Dygtig!
• Dæk under gang: En golden retriever dukkede op, så der skulle ekstra kommandoer til – og indkaldet endte med verdens mest skæve sit.
• Apport: Efter tidligere at have fået et nej for at starte for tidligt, kiggede han spørgende på mig. Ved tredje kommando – med en pegende arm – var han afsted. Afleveringen var ikke helt efter bogen, men jeg fik min apportbuk tilbage.

70 af 100 point – kun overgået af en dobermann med 75. Bestået ved sin allerførste prøve.

Det er ikke vildt imponerende scoringer, men pyt med det. Selv i regn og slud kan man altså bestå en prøve med en Ridgeback.

Læs også Issa fylder 10 – prøvekluden, der kunne det hele.