BARF – biologisk afpasset rå føde

Af Dorthe Højer Kristensen

Jeg har barfet i mange år og vil her give en introduktion til emnet og dele mine personlige erfaringer med BARF-fodring. Jeg er ikke hundeernæringsekspert, men har samarbejdet med nogle af de mest lærde BARF’ere – og indlægget er skrevet ud fra mine egne erfaringer og tanker.

Hvad er BARF?

BARF står for Biologically Appropriate Raw Foods – på dansk biologisk afpasset rå føde, som mange også kalder råfodring. Ideen bag at fodre med råt kød og ben er, at vores hunde har bedst af den kost, de oprindeligt er designet til fra naturens side. Hunden skal bruge tænderne og forbrænde sunde fedtstoffer frem for kulhydrat.

Hvad er fordelene?

Efter min mening er BARF en sund og naturlig kost. Min erfaring er, at hundens generelle sundhed og immunforsvar forbedres, og at den trives bedre. Blandt folk, der fodrer med BARF, nævnes desuden ofte:

• Rå ben giver naturligt rene og stærke tænder.
• Fedtstofferne giver en glattere og mere skinnende pels med mindre lugt.
• Kraftigere knogler og stærke kløer.
• Hunden udnytter foderet godt, så afføringen bliver til små, næsten lugtfri, tørre kugler.
• Mindre risiko for tilstoppede analkirtler.
• Hunden udvikler kæbe-, nakke- og skuldermuskler ved at rive og flå i de rå ben.
• Hos nogle hunde ses en effekt på adfærden – en stresset hund bliver mere rolig, en inaktiv hund får mere energi.
• Mange oplever en god effekt hos allergihunde.

Er det besværligt?

Nej, men det kræver lidt planlægning og plads i fryseren. Selv køber jeg ind én gang om måneden og fodrer mine tre hunde to gange om dagen, så jeg skal huske at tage BARF op til optøning morgen og aften. Glemmer jeg det, får de det frosset – det er heller intet problem, bortset fra at maden ikke dufter så meget.

Man kan nøjes med at fodre én gang om dagen, og nogle har en fastedag om ugen. Nogle mener, at maven fungerer bedst, når den bliver fyldt op én gang; andre mener, at flere måltider mindsker stress og inflammation. Prøv dig frem og se, hvad der fungerer bedst for din hund – og for dig.

Hvor meget skal min hund have?

Som tommelfingerregel anbefales ca. 2 % af kropsvægten for en hund over 1 år. En voksen Ridgeback på 40 kg skal altså have ca. 800 g om dagen. Mængden er kun vejledende og afhænger af den enkelte hund, aktivitetsniveau og kropsbygning.

Hvordan sammensætter jeg menuen?

Jeg sørger for, at indkøbet for en måned har denne sammensætning. Det er sammensætningen over tid, der er vigtig – ikke den daglige – og med det i mente bliver BARF langt mere enkelt. Indmad gives ikke rent, men som tilsætning, og procentfordelingen varierer alt efter, hvem man spørger.

Jeg går uden om færdigblandede produkter som nuggets, pølser og tørfoder, der giver sig ud for at være BARF. Ud over et indhold, der er svært at gennemskue, er de ofte varmebehandlet, så de naturlige vitaminer er nedbrudt, og der tilsættes syntetiske vitaminer som kompensation.

Hvilke ben må jeg give?

De kødfulde, spiselige ben er en meget vigtig del af kosten. Mine får ben hver dag, altid fodret udendørs uanset vejret. Det tager dem 10–20 minutter at gnave sig igennem et kødfuldt ben på 400–500 g – god aktivering og stor tilfredsstillelse. Man kan se en nærmest tranceagtig tilstand hos en hund, der ligger og arbejder med et godt ben.

Gode spiselige ben er f.eks. ribben fra de fleste dyr, kalvebrystben, lammeben, hjorteben, kalkunskrog eller hel kylling/høne. Jeg undgår marvben og knogler fra større dyr, som hunden ikke kan gnave sig igennem. De kan føre til tandslid og tandskader – og til frustration og stress over ikke at kunne komme igennem maden.

Grøntsager og tilskud?

Her er meningerne delte. Nogle mener, at rå, blendede grøntsager, bær og vitamintilskud er en vigtig del af kosten – selvom der hersker tvivl om, hvor godt hunden kan udnytte grøntsagerne. Andre giver sjældent eller aldrig grøntsager og tilskud, fordi hunden får det, den har brug for, gennem en varieret BARF-kost med højt fedtindhold og kød fra mange proteinkilder.

Selv giver jeg aldrig syntetiske vitaminer, da jeg tror, at de kan skabe ubalance med risiko for overdosering. Jeg supplerer med vitaminer og mineraler lavet naturligt af urter samt koldpresset vildlakseolie og/eller kokosolie. Favoritten er rå æg med skal – en luksus, når mine høns lægger mange æg. Blendede grøntsager giver jeg funktionelt: som fyld, hvis en hund skal tabe sig, eller i forbindelse med drægtighed, hvalpens vækst, alderdom eller sygdom.

Kan man fodre en hvalp op på BARF?

Der er mange fordomme her, men jeg har kun gode erfaringer. Jeg anbefaler dog, at man gør det i samråd med en BARF-rådgiver eller en erfaren BARF’er og ikke kaster sig hovedløst ud i det. Fordelingen mellem ben, kød og indmad er lidt anderledes for en hvalp, og det er særligt vigtigt, at den får nok calcium – også i perioden med tandskifte.

Tommelfingerreglen for hvalpe er 6–10 % af kropsvægten under ½ år og 2–6 % mellem ½ og 1 år. Hvalpen skal ikke være fed, og det har længe været fremme, at den skal være på den magre side for ikke at vokse for hurtigt. Min erfaring er, at en BARF-fodret hvalp ikke vokser for hurtigt, selvom den får store mængder mad – og at den ofte er veludviklet med en fastere krop, flere muskler og en mere harmonisk vækst.

En hvalp lærer lynhurtigt at gnave sig igennem kødfulde ben, men det kan være en udfordring under tandskiftet. Her kan kød med knuste ben være en god erstatning i kortere perioder, men målet bør være en kost med hele ben.

Hvordan kommer jeg i gang?

Der findes BARF-forhandlere over hele landet, og de er som regel hjælpsomme med både vejledning og kostplan. Litteratur og Facebook-grupper kan også være en stor hjælp. Tænk på dyrevelfærd, når du køber ind, og vælg så vidt muligt økologisk kød og/eller kød fra dyr, der har været på græs. BARF består ud over ben af meget fedt og brusk, som ofte er frasorteret som menneskeføde – så det behøver ikke at være dyrt.