Annika Filtenborg-Barnkobf fortæller om vejen fra sofahund til sporhund med sin første ridgeback, Raya – fra det første mikroskopiske spor på en parkeringsplads i frostvejr til en flot præmie ved klubbens sporprøve.

Jeg hedder Annika, og med mig har jeg min første ridgeback, Raya, på næsten tre år. Schweiss – at gå blodspor – er en hundetræningsform, hvor det handler om samarbejde mellem hund og fører, og hvor især føreren kommer på udebane. Det foregår i naturen, off-road, typisk i områder, hvor der ikke er ryddet til, at en person kan færdes uden at skulle tænke sig om.
Jeg havde aldrig gået et spor, før vi en dag i februar trådte det første mikroskopiske spor på 20 meter tværs over Ballerup Arenas parkeringsplads i frostgrader med store dynger sne omkring os. Men jeg havde længe villet prøve det: Raya elsker at bruge sin næse, jeg havde set min mor gå spor med Rayas mor, og schweiss er en helt anden måde at gå spor på, hvor der er en mening med det.
At lære et spor
Ved første forsøg tog det Raya tre sekunder at opdage, at blodet, der skulle simulere anskudsstedet, var lækkert – så lækkert, at vi lige så godt kunne bruge tiden på at slikke det hele op. Men ridgebacks er for kloge til at blive snydt mere end et par gange, og Raya fangede hurtigt, at det var fedt at følge blodsporet til enden og finde kloven. At lære at gå spor er træning af to komponenter – hunden og føreren – og i vores tilfælde var det nok en 10/90-fordeling. Det var mig, der skulle lære at se på min hund, forstå hendes signaler og tro på, at hun havde styr på det.

Sporprøven
Vi stod klar den 10. maj ved klubbens prøve i Danstrup Hegn i Nordsjælland. Raya gik det vildeste spor den dag – 400 meter med tre timers liggetid. Knap 30-40 meter fra enden gik hun af sporet, og jeg opdagede intet, før hun pludselig kiggede op, ombestemte sig på tre sekunder og spænede direkte tilbage på sporet og gik resten af vejen frem til kloven. Succes! Dommeren havde næsten kun rosende ord, og senere på dagen fik vi den flotteste præmie, jeg har modtaget: Bedste Rhodesian Ridgeback på 400 meter/3 timer.

Næsten alle på træningsholdet var til stede og gennemførte prøven med flotte præmieringer. Jeg vil gerne takke de skønne trænere Carsten Grøn, Peter Søjberg, Hanne Krøyer Jespersen og Michelle-Renée Larsen, alle deltagere, dommere og stifindere – og Henne Pet Food for præmier og snacks til alle hundene. Raya og jeg er i hvert fald ikke færdige med at træde i skovbunden.
Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 2, 2026, side 8-9. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN
