Klummen: Hvorfor udstillinger stadig betyder noget

I klummen i RIDGEBACKEN nr. 3/2024 skriver Helle Lauridsen om faldende tilmeldinger til udstillinger – og om hvorfor det alligevel er vigtigt, at klubbens medlemmer mødes i virkeligheden.

RIDGEBACKEN 2024-3: Hund på stranden, foto til klummen
Foto: Annette Hansen

Da jeg i begyndelsen af september kørte mod RR-dagene i Strøby i det skønneste sensommervejr man kunne forestille sig, glædede jeg mig over, at der var hele 11 babyer tilmeldt udstillingen, og heraf en del med nogle af klubbens trofaste medlemmer i den anden ende af snoren. Så mon ikke – på trods af årets lave antal tilmeldinger – at der er håb forude for, at vi kan fortsætte med at have en god og aktiv klub?

For både hos os, hos DKK og i klubberne rundt om i Europa er det tydeligt, at antallet af udstillere per udstilling er faldende. Der er også kommet flere udstillinger – og tilmeldingspriserne går stadig op. Det betyder en del, for det er trods alt kun et fåtal, der har tid, for slet ikke at nævne økonomi, til at komme afsted hver weekend.

Men det der nok har bekymret mig mest i de sidste år, er manglen på nye udstillere og i det hele taget nye aktive Ridgeback-folk. De store hvalpegenerationer under covid har ikke bragt et tilsvarende antal nye Ridgeback-entusiaster, og her var det godt at se de mange dejlige babyer til Ridgeback-dagene.

Hvorfor mener jeg så, at udstillingerne er vigtige for klubben og for racen i det hele taget? Det er den eneste aktivitet, som er 100% for race-entusiaster, og som kan bringe dem sammen på tværs af Danmark, lande og endda kontinenter. Det er en unik mulighed for at fordybe sig i den race, man lever med, tale med andre om den og se, hvordan mange andre ser ud.

Jeg ved, at mange mener, at online fællesskaber giver rigtigt meget af dette, og at det er langt nemmere at sidde i sofaen og scrolle brune hunde på Instagram eller chatte i grupper – men hundene er i det virkelige liv og ikke det virtuelle. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at vi mødes i virkeligheden, ser de virkelige hunde og oplever dem, som de faktisk er.

Selvom udstillingerne stadig er den aktivitet, der får flest til at mødes på tværs af landet, er de ikke den eneste måde at mødes på – vi har aktive sporgrupper, ind imellem lurecoursing og enkelte steder også fælles gåture, alt sammen takket være klubbens aktive frivillige.

Hvad kunne ellers få DIG til at prioritere en weekend om året i samvær med din hund og andre racetosser? Kære medlemmer, vi vil meget gerne modtage forslag til, hvordan du kunne tænke dig en hyggelig hundeweekend.

Helle Lauridsen

Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 3, 2024, side 4. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN