Agility med en Ridgeback: Bommen og posen

Af Lena Carlsson

Jeg har gået til agility med mine Ridgebacks i mange år, og de har alle nydt det. Men ved indlæringen af forhindringerne kan der opstå vanskeligheder – og så er det vigtigt at kende sin Ridgeback for at takle det rigtigt.

Bommen – tre hunde, tre temperamenter

Ved bommen skal hunden gå hele vejen ned og røre det sidste, anderledes farvede stykke med poterne – ikke springe over det eller ned fra siden.

• Suki var fuld af gåpåmod, men også en klodsmajor og alt for ivrig. Hun kom op i fuld fart, var tit ved at falde ned og sprang af før kontaktzonen.
• Tiwa var bekymret første gang. Instruktøren tilbød at gå ved siden af for at støtte – og det gjorde det kun værre. En fremmed ved siden af, mens hun skulle koncentrere sig? Nej tak! I stedet lokkede jeg hende med godbidder tre gange hen ad en gammel bom, der lå på jorden. Fjerde gang gik vi alene til den rigtige bom – og så var der ingen problemer.
• Zibu havde gået til træning siden hun var tre måneder. Hun gik op med det samme og kunne gå roligt ned og ramme kontaktzonen.

År senere skete det samme med Zibu på en ny træningsplads: Instruktøren gik med, og halvvejs oppe stoppede Zibu, kiggede på instruktøren, på mig, på instruktøren – og sprang ned på min side. Da instruktøren gik et stykke væk: vupti, ingen problemer.

Instruktørerne kender ikke alle racers psyke. Her kan ejeren vurdere, om metoden er den rigtige – eller om det kan gøres på en anden måde.

Posen

Den lukkede tunnel – posen – kan være ren barnemad eller volde store problemer. Nogle hunde kan ikke lide, at de ikke kan se, hvad de begiver sig ud i. Og når man er Ridgeback, må man være forsigtig – der kunne jo stå en løve på spring ved udgangen!

1. Få en hjælper til at holde hunden ved posens indgang.
2. Stil dig ved udgangen og løft posen, så den bliver til en åben tunnel, og hunden kan se dig.
3. Sig ”pose” – og kald, hvis den ikke kommer. Ros, ros, ros!

Læs også Agility: Fremad-øvelsen.